Kun et par måneder inde i Charlotte Sloth Jensens tyrkiske eventyr ændrer alt sig. Det, der skulle være en lykkelig kærlighedsfortælling, er nu blevet fyldt med katastrofetanker.

»Jeg var så bange. Jeg tænkte, hvad der skulle ske med vores lejlighed og ting, hvis vi blev nødt til at flygte,« siger Charlotte Sloth Jensen til B.T.

I foråret flytter 56-årige Charlotte Sloth Jensen endelig hen til sin kæreste i den tyrkiske by Manavgat. En gammel by, med huse der er flere hundrede år gamle, smuk natur i bjergene og hyggelige, små bjerglandsbyer.

Men skovbrandene har ødelagt store dele af det, og borgerne i byen står tilbage med tårer i øjnene og mangel på hjælp. Midt i det hele bor Charlotte.

Sådan ser det ud omkring Managat.  
Sådan ser det ud omkring Managat.   Foto: -
Vis mere

Onsdag starter det hele, hvor flammerne får fat i byen kun to kilometer fra Charlotte Sloth Jensen og kærestens lejlighed i Manavgat. Dagen efter er det endnu tættere på.

I den anden ende af byen, denne gang kun en halv kilometer fra Charlottes lejlighed, opstår en ny brand. Charlottes kæreste vækker hende tidligt om morgenen og siger, at det nok snart er tid til at tage afsted.

»Det er frygteligt. Huse brænder ned, og folk må flygte. Vi begynder at pakke tasker og gøre os klar til selv at flygte, hvis flammerne nu kommer endnu tættere på. Der vælter sort røg ind over os. Det er helt sort udenfor, og man kan slet ikke se noget. Vores lejlighed er fyldt med aske og grannåle,« siger Charlotte Sloth Jensen til B.T.

Heldigvis bliver det ikke nødvendigt for Charlotte og kæresten at flygte. Branden når dem ikke, men skifter derimod retning op imod bjergene. Og her æder flammehavet alt, hvad det kommer tæt på, for temperaturerne i Tyrkiet er høje, og landskabet er tørt.

Der er ikke meget tilbage i bjerglandsbyerne omkring Manavgat.
Der er ikke meget tilbage i bjerglandsbyerne omkring Manavgat. Foto: -
Vis mere

I skoven står kun forkullede træer tilbage. Dyrene er brændte, og i de små landsbyer er der kun betonskeletter af husene tilbage.

»Det er så forfærdeligt. Det er virkelig gammel natur og landsbyer, der er brændt ned. Der er en frygtelig stemning. Det er meget trist, og ingen smiler. Folk græder og sidder ved deres nedbrændte huse og vil ikke forlade det, selvom der ikke er noget tilbage, « siger Charlotte Sloth Jensen.

Ifølge Charlotte har det efterladt Manavgat i en kæmpe sorg, der er politi overalt, og næsten alle byens borgere er fredage oppe i bjergene og hjælpe.

»Fredag er byen helt tom. Som en spøgelsesby, for alle var oppe i bjergene for at hjælpe med brandslukningen og komme med forsyninger som vand og mad.«

Tyrkiet er hårdt ramt af skovrbrande. Over 50 er startet på bare to dage.
Tyrkiet er hårdt ramt af skovrbrande. Over 50 er startet på bare to dage. Foto: -
Vis mere

Og netop forsyninger og hjælp har både Manavgat og de små landsbyer i bjergene brug for. For branden kræver alle ressourcer, som byen har.

Der bliver slukket for vandet i byens lejligheder om natten og nogle gange også om morgenen, fordi vandet skal bruges til brandslukning. Der er ofte strømafbrydelser, og så er der mangel på mad.

»Næsten alt er lukket, for de, der har butikkerne, bor i bjergene, og de har ikke noget kød, for dyrene er brændt. Alting bliver meget dyrere nu. Der mangler særligt bleer, generatorer, og lommelygter til redningsarbejdet,« siger Charlotte Sloth Jensen.

Charlotte Sloth Jensen er dog fortrøstningsfuld. Selvom hendes brændende kærlighedseventyr virkelige er blevet kickstartet af et rødglødende flammehav, er hun sikker på, at alt nok skal gå. Hun bliver i hvert fald boende, og har ikke i sinde at vende tilbage til Danmark.

B.T. dækker brandene i Tyrkiet, og vores internationale korrespondent, Jakob Illeborg, er fra tirsdag til stede i landet. Så har du oplevet brandene og vil dele din historie med B.T. så skriv til os her.