En seks meter høj bølge af vand og mudder tordner gennem indkøbsgaden. Biler, træer og mennesker bliver revet med. Huse bryder sammen, og 169 er rapporteret døde.

Tyskland, 15. juli 2021.

»Det var forfærdeligt ikke at kunne hjælpe mennesker i nød. En gruppe vinkede til os fra vinduerne i et hus. Husene på begge sider af dem var ved at kollapse,« siger Frank Thel, der bor i et af de værst ramte områder, byen Schuld i delstaten Rheinland-Pfalz, til Reuters.

REUTERS/Andreas Kranz
REUTERS/Andreas Kranz Foto: STAFF
Vis mere

Flere steder faldt en hel måneds regn på et døgn.

Dødelige oversvømmelser har også ramt Belgien, Holland, Italien, Kina og Myanmar.

Enorme mængder regn har især ramt millionbyen Zhengzhou. Nogle steder er der faldet lige så meget regn på tre dage, som der plejer at falde på næsten et år. Det ramte også metroen, hvor rædselsslagne passagerer stod i vand til skuldrene nede i tunnelen.

Og en vigtig årsag til de voldsomme regnskyl er forventeligt menneskeskabte klimaforandringer. Det siger to eksperter, B.T. har talt med. De er også enige om, at noget lignende kan ske i Danmark – dog med færre tab af liv.

Foto: Sascha Schuermann/AFP
Foto: Sascha Schuermann/AFP Foto: SASCHA SCHUERMANN
Vis mere

»Der er ingen tvivl om, at klimaforandringer skaber voldsomme regnskyl. Jo varmere luften er, jo mere vand er der i den. Når den gennemsnitlige lufttemperatur stiger med en grad, stiger luftfugtigheden med syv procent,« siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet samt medforfatter på FNs klimapanels næste store rapport.

»Det kan også ske i Danmark, dog med færre døde. Det skyldes, at Tyskland er bjergrigt, og at slugterne, hvor der ofte løber en flod i bunden, er særligt problematiske, fordi vandet ikke kan komme væk. Vi havde en stor oversvømmelse i København i 2011,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is, klima og geofysik ved Københavns Universitet og også medforfatter på klimapanelets rapport.

»Stormfloder i 2021 burde ikke koste så mange liv. Det er uacceptabelt. Der er noget galt med systemet,« siger professor i hydrologi Hannah Cloke, der rådgiver European Flood Awareness System – et EU-program, der skulle advare om stormflod – til BBC.

Og ifølge hende fungerede advarselssystemet, men mange steder reagerede myndighederne enten ikke eller var uvidende om, hvad de skulle gøre.

Fra byen Trooz i Belgien (foto: François WALSCHAERTS/AFP)
Fra byen Trooz i Belgien (foto: François WALSCHAERTS/AFP) Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS
Vis mere

Men hvordan er det overhovedet muligt, at dødelige naturkatastrofer rammer et højtudviklet vestligt land med så stor voldsomhed?

Det skyldes klimaforandringerne, og selv hvis vi når regeringens mål og reducerer CO2-udslippet med 70 procent i 2030, vil det ikke ændre betingelserne. Vi skal vænne os til andre forhold, og Danmark kan også rammes fremover.

I 2011 ramte et voldsomt skybrud København og hovedstadsområdet, kældre blev oversvømmet, tog blev ødelagt, og patienter på skadestuer sendt hjem. De massive oversvømmelser krævede en omfattende og langvarig beredskabsindsats og lammede store dele af hovedstadens infrastruktur i dagevis. Ødelæggelser og reparationer kostede forsikringsselskaberne cirka seks milliarder kroner.

»Oversvømmelser i Danmark koster ikke så mange menneskeliv, fordi vi er et fladt land. Alligevel kan der komme så voldsom regn, at det ikke kan komme væk, og kloakkerne ikke kan rumme det. Det kan ødelægge broer, og det kan koste menneskeliv. Det kan også ødelægge veje og motorveje, og det vil koste mange penge,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Fra den belgiske by Limbourg (foto: NICOLAS MAETERLINCK / BELGA / AFP)/Belgium OUT)
Fra den belgiske by Limbourg (foto: NICOLAS MAETERLINCK / BELGA / AFP)/Belgium OUT) Foto: NICOLAS MAETERLINCK
Vis mere

»Samtidig betyder klimaforandringerne, at gletsjerne på Arktis smelter, og det får vandstanden i verdenshavene til at stige. Det betyder, at mange danskere, der bor tæt på vandet, kan få mere vand,« siger Sebastian Mernild.

»Det er også uklart, hvem der skal betale for ødelæggelserne. Desuden er meget af infrastrukturen baseret på, hvordan klimaet var tidligere. Der er behov for en national strategi – både med hensyn til advarsler, hvem der gør hvad, når vi bliver ramt, og hvem der skal betale,« tilføjer han.