Den britiske premierminister, Boris Johnson, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen har brugt den sidste tid på at forhandle om briternes endegyldige farvel til EU.

For selv om Boris Johnson og Ursula von der Leyen har brugt mange timer på at forhandle, så er man stadigvæk ikke nået frem til det endelige resultat, og man har derfor rykket deadline for en aftale til på søndag,

Ifølge B.T. internationale korrespondent Jakob Illeborg kan man spore en vis skuffelse, hvis man kigger på de britiske avisoverskrifter torsdag morgen.

»Mange af aviser har overskrifter, hvor de skriver 'Dødvande' eller 'Nu er der kun fire dage til at redde en aftale'. Der er mange, der havde håbet på et overblik, en såkaldt masterplan, og det gælder for begge forhandlingspartnere.«

Boris Johnson og Ursula von der Leyen mødtes for nylig i Bruxelles for at forhandle om en aftale, inden året rinder ud.
Boris Johnson og Ursula von der Leyen mødtes for nylig i Bruxelles for at forhandle om en aftale, inden året rinder ud. POOL

»Der er mange, der undrer sig over, hvorfor han skulle til fastlandet, når der alligevel ikke kom særlig meget ud fra det.«

Ifølge Jakob Illeborg har både Boris Johnson og Ursula von der Leyen begge været ude og udtale, at de står langt fra hinanden i forhold til at lande en aftale.

»Det bekymrende er, at man blive ved at sparke bolden til hjørne, og nu har man givet sig selv fire døgns tænketid, men det er den samme situation, som det hele tiden har været,« fortæller Jakob Illeborg fra Londons gader:

»Det undrer mange, at der ikke er andre alternativer. Alle vil have en aftale, men ingen gør noget. Derfor er der også mange, der tænker over, at det her 'no deal'-scenarie begynder at virke uundgåeligt.«

Hvis forhandlingerne afbrydes uden resultat, bliver det formentlig en kaotisk afslutning på Storbritanniens næsten 50 års lange medlemskab af Den Europæiske Union.