De seneste uger har udviklet sig til et sandt mareridt for Frankrig og franskmændene.

»Det er virkelig uhyggeligt. For tiden er der jo nærmest attentater dagligt,« lyder det til B.T. fra en kvinde, som ikke ønsker sit navn i avisen, i den parisiske park Jardin du Luxemboug.

På 15 dage har landet ageret kulisse til tre uhyggelige attentater, der har kostet flere mennesker livet. I Conflans-Sainte-Honorine blev skolelæreren Samuel Paty halshugget, fordi han brugte Muhammed-tegninger i sin undervisning, mens tre blev dræbt ved en kirke i Nice.

I Lyon blev en præst såret ved skud, men det er kun de to første angreb, der efterforskes som islamiske terrorangreb.

Det her er ikke ment som paranoia, men faren er overalt.

Oveni er landet også i coronalockdown.

»Attentaterne er det, som har chokeret mig mest. Det er noget, som fylder i mit hoved. Jeg har lige været en tur på kirkegården, og selv dér lader det til, at der skal være overvågning nu,« siger en ældre mand, som B.T. møder, dagen efter at endnu et skyderi har skræmt Europa – denne gang i den østrigske hovedstad, Wien.

De mange angreb på det franske territorie har fået den franske præsident, Emmanuel Macron, til at opruste gevaldigt for sikkerheden på tværs af landet. Lige nu er sikkerheden på sit højeste, og det franske sikkerhedsprogram – Plan Vigipirate – er opjusteret til 'Urgence attentat'-stadie.

Det dækker over, at der eksisterer en overhængende terrortrussel.

»Jeg mener ikke, at omstændighederne gør, at jeg skal lukke mig inde derhjemme,« siger Élisée Coulibaly.
»Jeg mener ikke, at omstændighederne gør, at jeg skal lukke mig inde derhjemme,« siger Élisée Coulibaly. Frederik Gernigon

Derudover er den såkaldte 'Operation Sentinelle' – en indsats, der blev sat i gang efter angrebene på Charlie Hebdo i 2015 – også styrket, hvor man er gået fra 4.000 til 7.000 soldater fordelt i Frankrig. Styrkerne er specialtrænet i at håndtere og afværge terrorangreb.

Typisk er de fordelt ved skoler, monumenter, kirker, lufthavne og andre udsatte steder.

En ung mand, som studerer jura, fortæller, at han da også har bemærket flere styrker. Eksempelvis ved kirker i dagene efter angrebet i Nice. Personligt frygter han voldelige repressalier fra grupper, der ikke vil finde sig i de mange terrorangreb.

I de parisiske gader er det svært at få nogen til at stå frem ved navn og tale om den dystre tid, som Frankrig går igennem. Men en af dem, der stiller op, er historikeren Elisée Coulibaly.

Jeg er ikke bange.

På trods af de voldsomme angreb fortæller han, at han ikke er nervøs for at færdes uden døre.

»Det her er ikke ment som paranoia, men faren er overalt. Det nytter ikke at barrikadere sig og blive hjemme. Jeg er ikke fatalist,« fastslår han.

»Jeg er ikke bange. Selvfølgelig ved man jo aldrig, og det her har ikke været første gang. Man skal passe på, men det betyder ikke, at jeg ikke tør bevæge mig udenfor.«

Elisée Coulibaly er historiker på det prestigefyldte universitet La Sorbonne i Paris. Han er dybt betaget af emnet om ytringsfrihed, og derfor kan han ikke lade være med at knytte en kommentar til hele problematikken.

Politistyrkerne er massivt til stede i Frankrig efter flere terrorangreb på ganske få uger i landet.
Politistyrkerne er massivt til stede i Frankrig efter flere terrorangreb på ganske få uger i landet. VALERY HACHE

»Men det her siger jeg altså som historiker,« forklarer han.

»Ytringsfrihed er en god ting, men man skal gøre det med intelligens. Og denne intelligens er at respektere den anden. Religionerne har deres egne regler, og i islam må man ikke afbillede profeten,« siger han og savner, at ytringsfriheden bliver brugt på den rigtige måde.

Samtidig udstiller han hykleriet, som han mener, at den bærer med sig, da han eksempelvis henviser til en sag fra 2008, hvor Charlie Hebdo fyrede tegneren Siné.

Det skete i forlængelse af, at han lavede en karikaturtegning af Jean Sarkozy – den daværende præsident Nicolas Sarkozys søn – som var satirisk over hans mulige konvertering til jødedommen.

»Charlie Hebdo udøver en form for censur. Men man kan ikke selv udøvde den og kræve, at andre ikke også udøver det på én,« siger Elisée Coulibaly.

Én ting er i hvert fald sikkert. Den har – igen – bragt Frankrig og store dele af Europa i fare for flere blodige angreb.