Den 38-årige amerikanske popsanger Britney Spears har bedt retten om at stoppe for farens strikse kontrol over sit liv.
Dokumenter udfyldt af stjernens advokater siger, at hun har bedt om, at hendes far, Jamie Spears, ikke bliver genindsat som hendes værge.
Netop den rolle har i 12 år givet ham kontrol over næsten alt, hvad hun gør, både karrieremæssigt og privat. Det skriver Sky News.
Jamie Spears trådte tilbage fra den rolle sidste år af helbredsmæssige årsager, men er klar til at genoptage den igen år.
Britney Spears kom under faderens værge i 2008, fordi hun var psykisk syg. Men hun har flere gange kæmpet mod netop denne ordre.
I de første 11 år under en værge var det en todelt opgave. Hendes far var medværge sammen med Andrew M. Wallet, der trak sig tilbage i 2019 og overlod opgaven alene til faren.
Det vil Britney Spears ikke se gentage sig. I stedet vil hun have Jodi Montgomery, som har været midlertidigt værge for hende, til at overtage rollen permanent.
Men hun agter ikke at stoppe ordningen helt og holdent. Hun har tidligere lovprist værgerollen som en, 'der reddede hende fra fysisk kollaps og finansiel ruin'.

Britney Spears' advokater forventer, at faren vil kæmpe mod anmodningen til retten fra datteren.
I de seneste år har Britney Spears' karrierevalg, hendes personlige liv og hendes forhold til sine børn alle været under faderens kontrol.
Hendes eksmand Kevin Federline har forældremyndigheden over hendes teenagesønner. Britney Spears får lov til at besøge dem regelmæssigt.