Protestbevægelsen 'De Gule Veste' demonstrerede lørdag igen i Paris' gader. Og det gik ikke stille for sig.

En bil og flere motorcykler og barrikader blev sat i brand, ligesom der var meldinger om sammenstød mellem demonstranter og politiet, som blandt andet brugte tåregas.

Det franske politi oplyste tidlig lørdag eftermiddag at 126 personer er blevet anholdt, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Det er især i det østlige Paris, at det gik vildt for sig.

(Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
(Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
Vis mere

Omkring Place de la Republique kæmpede brandfolk med at at få spredte brande under kontrol, mens politiet affyrede tåregas mod demonstranterne.

Der har endda været enkelte voldelige sammenstød mellem politiet og aktivisterne, oplyser AP.

TV-billeder viser, at frivillige læger måtte tilse en demonstrant, som lå på gaden under demonstrationen.

Forud for demonstrationerne tjekkede politiet hele 11.000 mennesker, som ville ind i den franske hovedstad.

(Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
(Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
Vis mere

Også flere andre steder i Frankrig har 'De Gule Veste' lørdag demonstreret.

De fleste steder i Paris og over resten af landet forløb demonstrationerne dog nogenlunde fredeligt.

Protestbevægelsen 'De Gule Veste' har gennemført aktioner hver weekend i månedsvis, men med faldende tilslutning i de seneste uger.

De er utilfredse med præsident Emmanuel Macrons reformpoitik, som ifølge aktivisterme favoriserer eliten.

Flere af aktivisterne har også udtrykt frustration over, at indsatsen for at redde den alvorligt brandskadede katedral Notre Dame har overdøvet bevægelsens krav om større økonomisk lighed og lavere skatter i Frankrig.

(Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
(Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
Vis mere