Så er det slut med at skabe ravage og vilde fester i Hollywood. Borgmesteren i Los Angeles har gjort alvor af sit ord og beordret el- og vandforsyningen frakoblet det hjem, hvor der har været holdt vilde gilder den seneste tid.

Det er en af TikToks stjerner, Bryce Hall, der har lejet hjemmet, og han har holdt flere parties på trods af byens coronavirus-regulativer. Det skriver New York Post.

»På trods af adskillige advarsler har han lavet sit hus om til en natklub. Han har holdt store forsamlinger, selv om vores ordrer siger, at han ikke må,« siger Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti, onsdag.

»Byen har nu lukket for husets el og vand for at stoppe disse fester. De er farlige for vores samfund.«

»På trods af adskillige advarsler har Bryce Hall lavet sit hus om til en natklub,« siger Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti.
»På trods af adskillige advarsler har Bryce Hall lavet sit hus om til en natklub,« siger Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti. ROBYN BECK

Garcetti har allerede tidligere i august advaret om, at både el og vand ville blive frakoblet adskillige huse, hvis det fortsatte.

Bryce Hall holdt den første fest, bare tre dage efter den første advarsel blev givet, oplyser Garcettis kontor.

En lørdag aften ankom politiet og satte advarsler op på bygningen. De sagde, der ville blive taget retslige skridt, hvis festerne fortsatte.

Det forhindrede ikke de lokale indbyggere i at holde endnu en fest mindre end en uge efter.

Tomme ølflasker på verandaen til Palazzo Beverly Hills.
Tomme ølflasker på verandaen til Palazzo Beverly Hills. ROBYN BECK

»Der er flere end 2.000 fra Los Angeles og over 170.000 amerikanere, der har tabt kampen mod covid-19, så skal vi tage kritiske beslutninger for at stoppe virussen,« siger Garcetti.

»Det inkluderer, at man ikke afholder eller deltager i fester, som kan være til risiko for dig selv, dine naboer og mange andre.«

Indendørs fester af enhver slags er bandlyst under byens guidelines for coronavirus. Californien har en stor vækst i antallet af smittede.

Politiet udstedte stævninger for 'larmende fester' til 13 forskellige huse sidste weekend.

De lukkede for el og vand til mindst tre af husene, ifølge Los Angeles Times.