Side om side ligger de efterladt ved havnen. De fem enorme og luksuriøse krydstogtskibe med golfbaner på dækket og tomme vandbassiner.
Én efter én er det planen, at de skal hugges op og skrottes. Deres hårde skæbne er der særligt en – faktisk to – enkle grunde til.
Det skriver det norske medie Børsen.
For det første stødte krydstogtskibene – og hele branchen – i foråret ind i den verdensomspændende pandemi med den nye coronavirus, som har lukket store samfundsdele ned.
I den forbindelse blev grænser lukket, og efterspørgslen på rejser med krydstogtskibe faldt drastisk.
Det gjorde det heller ikke bedre for branchen, at der i forbindelse med coronaudbruddet kom historier frem om, at smitten havde spredt sig hastigt blandt passagerer på flere krydstogtskibe, som derfor måtte ligge stille og gå i isolation.
Blandt andet måtte 2.670 passagerer og 1.100 besætningsmedlemmer på skibet 'Diamond Princess' sidde i karantæne i flere uger ud fra havnen i Yokohama i Japan, mens man ventede på, at alle var blevet testet.
Flere hundrede fik en positiv test tilbage.
Krydstogtbranchen begyndte derfor at bløde. Voldsomt og hurtigt. Og flere krydstogtselskaber måtte til sidst sælge nogle af de luksuriøse skibe til skrot for at redde økonomien.
Et af selskaberne er ifølge Business Insider Carnival Cruise Line, der måtte sælge det ellers gennemrenoverede krydstogtskib 'Carnival Fantasy', efter man i andet kvartal kunne notere sig et underskud på 4,4 milliarder dollars.
Krydstogtskibet blev derfor sendt på en sidste rejse til havnen Aliaga i den tyrkiske havneby Izmir, hvor det nu venter på at blive ophugget sammen med fire andre.
Der er dog også en anden forklaring på, hvorfor de enorme krydstogtskibe ligger lige præcis dér og er blevet solgt til skrot.
Det forklarer Torger Reve, der er professor emeritus ved institut for strategi og entreprenørskab ved BI (den største handelsskole i Norge), til det norske medie Børsen.
Ophugning af skibe er nemlig et vigtigt virkemiddel under en krise – blandt andet fordi krydstogtselskaberne for alt i verden vil undgå at gå konkurs.
Torger Reve forklarer, at mange af de store krydstogtskibe er finansieret med en meget høj belåning og er store investeringer. Når man så sidder tilbage med de store lån og ingen kunder, så rammer krisen. Hårdt.
Så er det en 'normal løsning', at man tyr til ophugning af skibene. Også for at konkurrenter ikke kan få fingrene billigt i dem.
I mange andre brancher vil man nemlig ofte se, at en lignende krise vil føre til mange konkurser. Men det vil både bankerne og krydstogtselskaberne gøre alt for ikke sker:
»Konkurser er det værste. Det fører bare til, at man må sælge skibe billigt, så de kan komme ind på markedet igen til en brøkdel af prisen,« forklarer professoren til Børsen og fortsætter:
»Du kan ikke lade et stort krydstogtrederi gå konkurs. Så er der en russer, som køber skibene billigt, og så har man en ny konkurrent med meget lavere faste omkostninger.«
