En storgrinende mand kører helt bevidst sin bil ind i - og dræber - et halvt dusin emuer. Og hans 'bedrifter' uploades dernæst på Facebook!
Videoen blev delt på internettet sent onsdag aften, og den er blevet delt mere end 6.000 gange.
Nu er en ung mand på 20 år blevet sigtet for dyremishandling, at torturere et dyr og at ødelægge beskyttet vildt. Det skriver den australske tv-station ABC News.
Videoen varer 41 sekunder, og den er tilsyneladende filmet af chaufføren. Den viser bilen med en hastighed af 120 km i timen race ned ad en jordvej.
»F***ing emus,« kan man høre manden råbe.
Ca. 20 sekunder efter kommer en flok emuer (Australiens største fugl) til syne forude. De løber alle sammen væk fra bilen.
Chaufføren kører over et halvt dusin emuer, og mens han tæller dem, ler han: »Jeg fik den der og den der også.«
Før videoen stopper, vender kameraet rundt og viser en ung mand med overskæg, kasket og solbriller. Han skriger »ja« mod kameraet, inden videoen slutter.
En talsmand for dyreværnet i Queensland, er bestemt ikke imponeret :
»En så sygelig og modbydelig handling, har vi ikke plads til i vores samfund. Vi fordømmer denne type vold mod et ikonisk, indfødt dyr.«
Fredag blev den 20 årige mand arresteret.
Han sigtes også for at bruge sin mobil, men han kører bil, ligesom han sigtes for at køre for stærkt.