For tredje gang på tre år bliver McDonald's beskyldt for at vende det blinde øje til, når det kommer til anklager om krænkelser på arbejdspladsen.

Intet mindre end 23 nye klager fra nuværende ansatte og tidligere medarbejdere samt to ældre klager blev offentliggjort tirsdag.

Klagerne drejer sig om kønsdiskrimination og seksuelle krænkelser såsom upassende berøring, blufærdighedskrænkelse, sjofle kommentarer og forespørgsler om sex. Flere er ofrene er angiveligt så unge som 16-17 år.

Ifølge Huffington Post viser klagerne en klar tendens, hvor ofrene har anmeldt krænkelserne til ledelsen, som enten har ignoreret eller direkte hånet personen, der råbte vagt i gevær.

Hændelserne skal angiveligt have fundet sted i restauranter i 20 forskellige amerikanske byer.

Et af de påståede ofre hedder Tanya Harrell og arbejder hos McDonald's i Louisiana. Hun blev angiveligt forsøgt voldtaget af en kollega i en toiletbås på arbejdspladsen.

Ifølge hende er 'intet sket', siden hun og flere andre kollegaer for tre år siden trådte frem og snakkede om de seksuelle krænkelser for første gang.

»Vi kan ikke længere vente på, at der sker noget. McDonald's. Det er på tide, at I sætter jer ned sammen med jeres medarbejdere, der gør det muligt for jer at få et overskud på seks milliarder dollar. Sammen kan vi sætte en stopper for krænkelser én gang for alle,« sagde Tanya Harrell i en offentlig udtalelse.

FILE PHOTO: The logo of a McDonald's Corp restaurant is seen in Los Angeles, California, U.S. October 24, 2017. REUTERS/Lucy Nicholson/File Photo
FILE PHOTO: The logo of a McDonald's Corp restaurant is seen in Los Angeles, California, U.S. October 24, 2017. REUTERS/Lucy Nicholson/File Photo Foto: Lucy Nicholson
Vis mere

En af de nye klager drejer sig om en ansat ved navn Jamelia Fairley fra Sanford i Florida.

Hun påstår, at hun blev krænket i en periode på flere måneder – blandt andet med seksuelle kommentarer om hendes et-årige datter.

Kvinden påstår, at hun oplyste ledelsen om hændelserne, men herefter blev hendes arbejdstimer reduceret.

Det samme skete angiveligt for en blot 16-årig pige fra Arizona, som efter sigende modtog sjofle kommentarer og upassende kropskontakt fra en voksen, mandlig kollega. Efter at have råbt ledelsen op gentagne gange blev hun til sidst fyret.

En talsmand fra McDonald's har over for NPR afvist at udtale sig om de seneste sager, men for tre dage siden offentliggjorde burgergigantens direktør, Steve Easterbrook, et brev, hvori der stod, at 'McDonald's er forpligtet til at sikre et arbejdsmiljø uden krænkelser'.

I brevet uddybede direktøren herefter, hvilke tiltag McDonald's allerede har taget for at 'sikre et sikkert og respektfuldt arbejdsmiljø', hvilket blandt inkluderer et telefonnummer, ansatte kan ringe til, hvis de vil klage.

Gillian Thomas, der er advokat hos ACLU Women’s Rights Project, mener dog, at McDonald's tiltag kommer en postgang for sent

»Den nye politik er et skridt i den rigtige retning, men det er alt, den er. De forebyggende foranstaltninger bliver nødt til at blive bakket op på den måde, at det får konsekvenser for dem, der overskrider dem,« siger advokaten til Huffington Post.