Lisa Pontius er en 33-årig hjemmegående mor fra delstaten South Carolina i USA.

På det sociale medie TikTok lægger hun ofte videoer op, hvor hun deler holdninger og oplevelser om forældrerollen.

Disse videoer har efterhånden givet hende en forholdsvis stor fanskare, og hendes profil har fået en form for kultstatus i store dele af USA.

Nu har Lisa Pontius dog også skabt en debat i det amerikanske land, der går langt ud over hendes fanskare.

Lisa Pontius mener ikke, at børn har pligt til at bevare kontakten til sine forældre. Foto: TikTok
Lisa Pontius mener ikke, at børn har pligt til at bevare kontakten til sine forældre. Foto: TikTok
Vis mere

I en af hendes seneste videoer på TikTok, der går under titlen 'Børn skylder ikke deres forældre noget som helst', har godt fem millioner mennesker på kort tid været inde at se, hvad Pontius har af holdning.

630.000 har i skrivende stund kommenteret opslaget, og det er af meget forskellig karakter, som de mange kommentarer har. Kommentarernes indhold vender vi tilbage til.

I videoen sætter Lisa Pontius spørgsmålstegn ved mange forældres opfattelse – inklusiv hendes egen mor – der går på, at børn skylder deres forældre 'alt'.

Faktisk mener hun, at de ikke skylder forældrene noget som helst. Det siger hun i videoen.

»Det er en forældres opgave at forsørge sine børn. Det er et ansvar, og ikke alle løfter opgaven. Det absolutte minimum er, at du kan varetage dine børns økonomiske og fysiske behov. Børn er ikke nødsaget til at give igen, fordi du har opfostret dem. Det er et valg, de kan tage, hvis de har lyst,« siger Lisa Pontius blandt andet i videoen.

Mange i kommentarfeltet stiller sig uforstående over for den holdning. De mener, at det er en pligt at gengive den kærlighed, man har fået som barn.

Også mange er enige i hendes postulat. Flere af hendes følgere mener, at deres forældres generation har et forsnævret syn på debatten, og de bakker Pontius op om hendes holdning.

I videoen fortæller den 33-årige mor desuden, at hun har et stærkt og respektfyld forhold til sine forældre. Hun håber samtidig, at det også vil være tilfældet med hendes børn.

Hun har dog ikke i sinde at skabe krav til sine børn. De skal kun ringe og besøge hende, hvis de har lyst, siger hun afslutningsvis i videoen.