Det skal fremover koste den nette sum af 3.300 kroner at se en komodovaran i sit naturlige element.

Det er planen, hvis adgangen til Komodos Nationalpark, der ligger i Indonesien, bliver forhøjet med 50 gange. Fra 10 amerikanske dollars til 500!

Det er planen at gøre området, der er det eneste sted i verden, hvor komodovaraner lever frit, mere prestigefyldt. Og vejen til at gøre det er at mangedoble entréen.

Guvernøren for Østnusa Tenggara, Viktor Bungtilu Laiskodat, har for nyligt ladet det skinne igennem, at prisen for at se de sjældne varaner kommer til at stige dramatisk. Det skriver straitstimes.

En ung Komodovaran.
En ung Komodovaran. TIZIANA FABI

Han siger, at parken bliver nødt til at opretholde en vis grad af prestige, siden den er det eneste sted på jorden, hvor folk kan se komodovaranerne leve frit.

»komodovaraner er sjældne, men uheldigvis er de ikke billige. Jeg bliver nødt til at diskutere denne sag med den centrale regering,« siger han og tilføjer:

»Vi forventer at lave reglerne, så parkens minimum-entré for turister bliver 500 dollar,« bliver Viktor Bungtilu Laiskodat citeret for at sige til kompas.com.

Han forudså desuden, at den ekstra indkomst parken vil få, ikke er særlig stor. Den verdensberømte turistdestination bliver nemlig styret af centralregeringen.

En gruppe Komodovaraner spiser i Komodo National park.
En gruppe Komodovaraner spiser i Komodo National park. ANTARA FOTO

I dag betaler folk 150.000 rupiah (ca. 90 kroner) for at få adgang til Komodos Nationalpark.

Viktor Bungtilu Laiskodat afslører i øvrigt, at man også planlægger at lægge en speciel rate på over 325.000 kroner på de skibe, der bevæger sig ind i parken.

»Kun folk med dybe lommer får råd til at se komodovaranerne. De, der ikke har penge nok, skal lade være med at komme. Parken tager sig specielt godt af ekstraordinære gæster,« siger han

Indtil nu planlægger regeringen at lægge en grænse på besøgende i et forsøg på at lade parken komme sig over på en brand i august, der raserede flere hektarer græsland.

Komodovaraner bliver fodret i en zoologisk have i Øst Java.
Komodovaraner bliver fodret i en zoologisk have i Øst Java. JUNI KRISWANTO