Pas på, hvis du er afhængig af energidrik med meget indhold af koffein. Spørg bare i England, hvor en 21-årig studerende på et universitet måtte tilbringe 58 dage på hospitalet.

Han fik hjerteproblemer, efter han havde haft et overdrevent forbrug af energidrik. Det fremgår af en rapport fra Guy's and St Thomas' NHS Foundation Trust.

Manden drak fire dåser a 500 milliliter om dagen i to år. Det efterlod ham i intensiv behandling på sygehuset og helt ude af stand til at fuldføre studierne.

I fire måneder led han af åndenød og alvorligt vægttab, før han endelig blev indlagt på et hospital. Det skriver Sky News.

Energidrikken fra Red Bull indeholder koffein.
Energidrikken fra Red Bull indeholder koffein. PETER CZIBORRA

Han måtte tilbringe 58 dage der – inklusive en periode på intensivafdelingen. Den oplevelse beskriver han selv som 'traumatiserende'.

Lægerne overvejede faktisk at organtransplantere på manden, efter at både hans hjerte og nyrer svigtede.

Nyrefejlen stammede fra en ikke-diagnosticeret sygdom. Det slår en artikel fra Guy's and St Thomas' NHS Foundation Trust i London fast.

»Vi kan rapportere om en alvorlig hjertefejl, der potentielt hænger sammen med en uforholdsmæssig stor indtagelse af energidrik hos en 21-årig,« hedder det i rapporten fra London.

Nogle energidrikke indeholder også alkohol som disse dåser (bagest) 'Four Loko' maltdrikke. 
Nogle energidrikke indeholder også alkohol som disse dåser (bagest) 'Four Loko' maltdrikke.  PAUL J. RICHARDS

Studenten, hvis navn ikke nævnes i rapporten, havde ikke nogen medicinsk historie bag sig, men de dåser han indtog, havde hver 160 milligram koffein i sig.

Han har selv medvirket til at skrive rapporten, og ifølge ham selv havde han meget smertelige symptomer, da han ikke fik de koffeinholdige energidrikke. Han efterlyser en bedre advarsel på dåserne!

»Da jeg drak op til fire energidrikke om dagen, havde jeg rystesyge, og hjertet slog uregelmæssigt. Det betød, at jeg ikke kunne koncentrere mig om de daglige ting og mine studier på universitetet,« sagde han.

»Til sidst måtte jeg indlægges på hospitalet på intensivafdelingen. En meget traumatiserende oplevelse.«

En undersøgelse fra universitetet i Cardiff i Wales viser, at seks procent af eleverne drikker energidrik hver eneste dag. Undersøgelsen er fra 2013 til 2017.

»Their popularity is unlikely to wane unless legislative and policy measures are put in place.«