'Transfervinduet'-podcasten går i luften i dag med en masse transferguf, og der er blandt andet nyt fra Vestegnen!

Transfervinduet kan fortælle, at Randers FC's midtbaneprofil og pokalhelt, Mathias Greve, er til lægetjek i Brøndby i dag. Klubberne skulle være enige om en pris på syv en halv millioner kroner for den 26-årige offensivspiller, som har fået et gennembrud i Superligaen i de seneste sæsoner.

Her kan du også høre mere om Brøndbys kommende forsvarsforstærkning i Lyngbys Kevin Tshiembe, som klubben er tæt på at købe.

Der er også nyt fra FC Midtjylland, hvor to profiler står på affyringsrampen for at blive solgt samt nyt fra FC København, og endelig er der rygter om EM-heltene Mikkel Damsgaard og Kasper Dolberg.