Når du fremover skal igennem Mejlgade, så kan det godt være, du lige spærrer øjnene op.

Det ser nemlig ud som om, at fodgængere svæver hen over vejen med det nye 3D-fodgængerfelt, der onsdag blev anlagt i Mejlgade i Aarhus.

De nye felter et et forsøg på at skabe mere tryghed på vejen ved at få bilister og cyklister til at holde tilbage for krydsende fodgængere.

»Det er en gimmick, som vi forventer er effektiv. Det føles som om, man har en fysisk forhindring foran sig, så det giver en ekstra reminder om fodgængerfeltet,« har Rikke Smed, der er projektleder på 3D-fodgængerfelter ved Aarhus Kommune, tidligere sagt til B.T.

Og nu står det forsøgte fodgængerfelt altså klar, som et ét blandt de i alt tre fodgængerfelter med 3D-effekt, der skal anlægges i Aarhus.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, var også til stede, da fodgængerfeltet blev anlagt.
Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, var også til stede, da fodgængerfeltet blev anlagt. Henning Bagger

Der kommer nemlig yderligere et i Mejlgade og ét i Knudrisgade.

3D-effekten opnås med skygger, så det ser ud som om, at feltet svæver nogle centimeter over jorden. Og følelsen af en fysisk forhindring skulle altså få flere til at stoppe op.

Aarhus er den anden by i Danmark, hvor man afprøver de svævende striber, og i Helsingør, hvor man også har felterne, har der været god effekt.