Den 16-årige dreng var i gang med høstarbejde, da han forlod sin traktor, og den af uvisse årsager formentlig trillede baglæns over ham.

Det oplyser Nordjyllands Politi til B.T. De ved ikke mere om, hvad der er sket på nuværende tidspunkt.

»Det skal undersøges nærmere, hvad årsagen kan være til, at traktoren pludselig begynder at trille,« siger Torben Larsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Der var ifølge politiet ikke andre mennesker i traktoren, da den kørte drengen over.

Politiet afsluttede politiarbejdet i aftes og forventer, at arbejdet genoptages op ad formiddagen.

De kan endnu ikke svare på, hvornår man forventer en afklaring på, hvordan traktoren pludselig kunne trille henover drengen.

Det er lokalpolitistationen i Himmerland, der foretager efterforskningen.

Drengen er fortsat i kritisk tilstand på Aarhus Universitetshospital.