Regnen siler ned i store dele af landet, og det skaber problemer på vejbanerne.
Så store problemer, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu går ud og råder bilister til at være ekstra forsigtige i den firehjulede.
Det fremgår af et tweet fra politikredsen.
»Den kraftige regn medfører store mængder af vand på kørebanen. Vi har inden for kort tid haft 2 færdselsuheld på Sydmotorvejen, hvorfor vi råder bilister og andre til at udvise forsigtighed og køre efter forholdene,« skriver politikredsen på Twitter.
Til B.T oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der heldigvis kun er tale om materiel skade ved de to uheld.
»Der har været to uheld, men ingen personskade. Vi vil dog gerne opfordre til at udvise forsigtighed, når det regner så meget,« siger vagtchefen og fortsætter:
»Det tyder på, at der er tale om aquaplaning derude, så man skal passe på.«
Opdateres...


