OPDATERET: Køen er opløst.
Skulle du onsdag morgen mod København ad Køge Bugt Motorvejen? Så har du formentlig måtte ringe til chefen og sige, at du var forsinket.
Vejdirektoratet meldte ud, at rejsende kunne forvente op til 40 minutters forsinkelse på strækningen, da det var værst.
Værst stod det mellem afkørslerne Solrød S og Greve N, hvor trafikken næsten stod helt stille.
Forsinkelserne skyldtes et uheld ved afkørsel 27 Greve N, oplyser Vejdirektoratet.
Politi og redning var på stedet, men oprydningsarbejdet er nu overstået. Det skriver P4 Trafik.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Et uheld på E20 mellem Ringsetd og Køge bidrog ligeledes til, at den vigtige trafikåre blev yderligere presset onsdag morgen.