Flere af morgenens tog er aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Arriva.
Det gjaldt toget fra Odense klokken 8.13, og det der kører fra Svendborg kl. 9.03.
»Det er personaleforhold, det drejer sig om. På de her tidligere morgenafgange, kan det være svært at dække, hvis der er kommet en sygemelding ind fra morgenstunden,« siger Thomas Fog-Petersen fra Arrivas presseafdeling.
Han fortæller, at toget fra Odense til Ringe Station, der skulle køre klokken 7.00, ligeledes har været aflyst.
Ligesom at der også var en aflysning den anden vej igen, fordi samme togsæt skulle have kørt tilbage fra Ringe Station klokken 7.33.
B.T. Odense har spurgt til, hvordan resten af dagen forventes at blive på strækningen.
Derudover oplyses det, at der ikke er flere tog i løbvet af dagen, der forventes aflyst.
»Det var bare de par morgenafgange på grund af bemandingsproblemer,« siger Thomas Fog-Petersen.


