Alle busser i Nordjylland aflyses.

Det skriver Nordjyllands Trafikselskab på sin hjemmeside.

Aflysningerne sker på grund af det kraftige snevejr, der har ramt Nordjylland onsdag.

I et opslag på Facebook skriver NT, at det er for farligt at fortsætte kørslen.

Tidligere onsdag er det da også gået galt for to busser i Nordjylland.

Først var det en rutebus, der endte i grøften udenfor Hobro. I bussen var der to passagerer foruden chaufføren. Den ene af passagererne måtte efterfølgende køres på Randers Sygehus, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Klokken 14 var den så gal igen. Her kørte endnu en bus af vejen. Denne gang ved Suldrup.

»Den var kørt af vejen og lagde sig om på siden på en mark,« forklarer Palle Olesen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

I bussen var der fem passagerer og en chauffør.

»Heldigvis er der ingen, der er kommet alvorligt til skade, så de er sluppet billigt,« siger indsatslederen.

Han forklarer desuden, at de ambulancer, der var tilkaldt blev sendt tilbage.

Opdateres …

Andre læser også