For danskerne er han allerede verdens bedste Søren Kragh Andersen - spørgsmålet er, om han også snart skal være det for resten af verden?

Med fredagens kæmpe Tour de France-triumf slog fynboen fast, at han er blandt verdens skarpeste ryttere lige nu.

I verdens vildeste væddeløb med 176 frådende og topprofessionelle ryttere, der alle kun har et mål for øje, er det på sensationel vis lykkedes danskeren at snuppe to etapesejre.

Det bør udnyttes, når det største endagsløb af dem alle næste weekend afholdes i Italien - verdensmesterskaberne! Eller hvad?

Cycling - Tour de France - Stage 19 - Bourg-en-Bresse to Champagnole - France - September 18, 2020. Team Sunweb rider Soren Kragh Andersen of Denmark wins the stage. REUTERS/Benoit Tessier/Pool
Cycling - Tour de France - Stage 19 - Bourg-en-Bresse to Champagnole - France - September 18, 2020. Team Sunweb rider Soren Kragh Andersen of Denmark wins the stage. REUTERS/Benoit Tessier/Pool Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Desværre ikke! 'Rullekraghen' fra Strib tror - trods sin kanon-form - at den italienske affære bliver en anelse for hård.

Din form ser fantastisk ud. Burde du ikke køre VM - med den form du viser, kan du måske endda vinde?

»Det tror jeg ikke selv på. Ruten til VM er meget mere vanskelig. I dag klatrede vi omkring 2.000 højdemeter - på VM-ruten er det 5.000. Det siger det hele,« lyder meldingen fra Søren Kragh Andersen til B.T. efter fredagens vilde, vilde sejr.

Altså må Kraghs gode ven, den danske kaptajn Jakob Fuglsang, klare sig alene i bjergene omkring racerbanen ved Imola, hvor løbet afsluttes.

Cycling - Tour de France - Stage 19 - Bourg-en-Bresse to Champagnole - France - September 18, 2020. Team Sunweb rider Soren Kragh Andersen of Denmark celebrates after winning the stage. Pool via REUTERS/Stef Mantey
Cycling - Tour de France - Stage 19 - Bourg-en-Bresse to Champagnole - France - September 18, 2020. Team Sunweb rider Soren Kragh Andersen of Denmark celebrates after winning the stage. Pool via REUTERS/Stef Mantey Foto: STEF MANTEY
Vis mere

I stedet kan danske cykelfans se frem til at følge Sir Søren Kragh Andersen ved både etapeløb og i de prestigefyldte klassikere.

»Jeg har andre mål. Jeg går efter BinckBank Tour og klassikerne efter Tour de France -  jeg går 100 procent efter det,« siger Søren Kragh Andersen.

Det hollandske etapeløb skydes i gang den 29. september.

Et andet stort mål for Kragh, Flandern Rundt, køres søndag den 18. oktober. Sæt allerede kryds i kalenderen nu!