VANVITTIGE SØREN KRAGH GØR DET IGEN!

Årets sidste regulære Tour-etape udviklede sig til et enormt rød-hvidt festfyrværkeri, da fynboen vandt sin anden etapesejr i årets Tour de France.

Det er fantastisk, fabelagtigt og fuldstændig fænomenalt.

Her får du dommen over dagens danske præstationer, dagens top og flop samt 3 ting, vi lærte.



Den store danske figur i årets Tour de France er uden tvivl Søren Kragh Andersen. Fynboen fortjener at krones til konge, nævnes til statsminister og måske endda overtage Søren Brostrøms post som chef for Sundhedsstyrelsen, for alt hvad Rullekraghen rører ved, bliver til guld. Nøj for et gennembrud, nøj for nogle ben, og nøj for en koldblodighed! Sunweb-rytteren kører det vildeste Tour de France, en dansker har kørt, i mange, mange, mange år.

Karakter: 10

Foto: THIBAULT CAMUS
Vis mere


Sindssygt, Søren!
Ja, han er også dagens dansker, men det her er så kæmpestort, at Søren Kragh skal have begge dele. Der er mennesker, der har meget, meget god timing, og så er der Søren Kragh Andersen. Med et perfekt orkestreret angreb – akkurat som ved den første triumf i Lyon – beviste den elegante stjerne fra Strib, at han er Tour de France-feltets bedste rytter til at øjne de små huller, der for alle de andre ryttere nærmest er umulige at finde. Det er vaskeægte verdensklasse – en ny dansk verdensstjerne er født!

Cycling - Tour de France - Stage 19 - Bourg-en-Bresse to Champagnole - France - September 18, 2020. Team Sunweb rider Soren Kragh Andersen of Denmark wins the stage. Pool via REUTERS/Thibault Camus
Cycling - Tour de France - Stage 19 - Bourg-en-Bresse to Champagnole - France - September 18, 2020. Team Sunweb rider Soren Kragh Andersen of Denmark wins the stage. Pool via REUTERS/Thibault Camus Foto: THIBAULT CAMUS
Vis mere


Australsk superstjerne skal holdes i hånden
Caleb Ewan har vist sig som feltets nok hurtigste mand overhovedet, men han kan ikke meget på egen hånd. Manden, der bliver kaldt for ‘Pocket Rocket’ - grundet hans beskedne højde, men høje fart - blev igen i dag sat inden etapens afgørelse. Det virker som om, at australieren skal holdes i hånden af holdkammerater indtil etapernes døende meter. Hvor han så til gengæld er dødsensfarlig.

epa08678100 Australian cyclist Caleb Ewan of Lotto Soudal before the start of the 19th stage of the Tour de France over 166, 5km from Bourge-en-Bresse to Champagnole, France, 18 September 2020. EPA/Tim de Waele / Pool
epa08678100 Australian cyclist Caleb Ewan of Lotto Soudal before the start of the 19th stage of the Tour de France over 166, 5km from Bourge-en-Bresse to Champagnole, France, 18 September 2020. EPA/Tim de Waele / Pool Foto: Tim de Waele / Pool
Vis mere

DANSKERTOUR!
DET VILDESTE TOUR DE FRANCE! Med dagens etapesejr slog Søren Kragh Andersen én ting fast. Hold nu op for en danskertour! Fynboen smadrede for anden gang al konkurrence og skrev endnu en etapesejr på sit cv. Årets Tour er blevet en enorm succes med rød-hvide briller på, og det er i høj grad takket være Rullekraghen, men også navnebrødrene Casper og Mads Pedersen, Kasper Asgreen og Michael Mørkøv, der godt og grundigt har malet cykelverdenen rød og hvid. Endnu mere, end den var i forvejen.

Team Sunweb rider Denmark's Soren Kragh Andersen rides ahead during the 19th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race, 160 km between Bourg-en-Bresse and Champagnole, on September 18, 2020. (Photo by Anne-Christine POUJOULAT / AFP)
Team Sunweb rider Denmark's Soren Kragh Andersen rides ahead during the 19th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race, 160 km between Bourg-en-Bresse and Champagnole, on September 18, 2020. (Photo by Anne-Christine POUJOULAT / AFP) Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

De uheldige helte
Han har været igennem fire bjergkæder, tusinder af kilometer, nærmest umenneskelige stigninger, ulidelig hede … Og så kom der en latterlig hveps og stak hul i drømmen om Paris bare to dage før Champs-Élysées. Stakkels Lukas Pöstlberger (Bora-Hansgerohe) måtte vinke farvel til Tour de France, da han fik en allergisk reaktion efter et hvepsestik. Heldigvis lyder meldingen fra det tyske hold, at Pöstlberger har modtaget behandling på hospitalet og har det godt. Og når vi er ved de uheldige - Pavel Sivakov, Tourens ulykkesfugl nummer et, røg atter i asfalten. Heldigvis kom han tilbage på havelågen - og kan ane Paris forude.

epa08678958 Russian rider Pavel Sivakov (C) of the Ineos Grenadiers team reacts after crashing during during the 19th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race over 166.5km from Bourg-en-Bresse to Champagnole, France, 18 September 2020. EPA/SEBASTIEN NOGIER
epa08678958 Russian rider Pavel Sivakov (C) of the Ineos Grenadiers team reacts after crashing during during the 19th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race over 166.5km from Bourg-en-Bresse to Champagnole, France, 18 September 2020. EPA/SEBASTIEN NOGIER Foto: Sebastien Nogier
Vis mere

HEIA … Danmark!
De norske fans og kommentatorer var kække, da brodernationen mod nord på Tourens første dag udlignede etapesejr-duellen med Alexander Kristoffs overraskende sejr i Nice. 19-19 var stillingen pludselig. Men, men, men. Danmark har sat lillebror gevaldigt på plads i den sidste halvdel af Tour de France. Og med Søren Kragh Andersen i omdrejninger kan vi se frem til en endnu større føring i de kommende år.

Foto: Sebastien Nogier
Vis mere