Savner du også de gode, gamle dage?
Hvor tonen var bramfri, kommunikationen ikke var så styret, og stjerneryttere som Brian Holm og Jesper Skibby bare skød fra hoften med ærlige – og ofte opsigtsvækkende udtalelser?
Så er du formentlig ikke den eneste. For selvom Danmark besidder en gylden generation – anført af rytterne Kasper Asgreen, Mads Pedersen og Søren Kragh Andersen – der nærmest høster mere dansk succes end nogensinde før, så er det stadig 90er-rytterne, man vender sig mod, hvis man leder efter noget folkelighed.
»De kørte i en tid, hvor Bjarne vandt Touren (i 1996, red.) og blev kørt rundt i åben karet inde i København. De blev folkehelte på det dér,« siger Deceuninck-Quick-Step-rytteren Kasper Asgreen, da han bliver spurgt om, hvorfor den ældre generation er mere folkelig end den nuværende.
Hvis vi kørte i dag, ville vi givetvis være lige så kedelige.Brian Holm
Den 26-årige rytter er den første danske vinder af Monumentet Flandern Rundt siden Rolf Sørensen i 1997, og han har om nogen kørt sig til en status som stjerne i cykelsporten.
Han mener bare, at intet matcher en sejr i Tour de France, hvis man for alvor skal cykle sig ind i danskernes hjerter.
»Den Tour de France husker folk stadigvæk, det har vi bare ikke matchet endnu. Forhåbentlig kan man sige endnu. Jeg håber, at det kommer en dag. Touren er bare noget specielt. Flandern Rundt er lige mere for kendere,« siger Kasper Asgreen.
»Folk ved godt, hvad Flandern Rundt er, men der er trods alt mange, mange, mange flere, der ser Touren end Flandern.«

For små to år siden vandt Mads Pedersen VM i Yorkshire – verdens formentlig største endagsløb – og fik derfor lov til at køre rundt i den prestigefyldte regnbuetrøje i et år.
Det var første gang nogensinde, at en dansk seniorrytter blev verdensmester på landevej hos herrerne, men spørger man Brian Holm, afhænger folkeligheden ikke kun af resultaterne.
Rytterne lever simpelthen også bare i en anden tid.
»Dengang jeg var rytter, stod der ikke tre pressechefer og irettesagde mig. Nu er det svært at tale med en rytter, uden pressechefen står ved siden af. Man tænker sig om to gange og sørger for, at det ikke er kontroversielt,« siger Brian Holm.
Holm, der er sportsdirektør for Kasper Asgreen på Deceuninck-Quick-Step, mener også, at sociale medier og den hastighed, oplysningerne spreder sig med i dag, har ændret billedet.
»Altså, jeg kan ikke sige noget til Amagerbladet, uden det står på Cyclingnews og Het Laatste Nieuws kort efter. Min generation var nok ikke forfærdelig sjovere end de, der er i dag. Men der er bare højere krav til rytterne,« siger han.
»Vi kunne sige, hvad vi ville herhjemme, det kom aldrig til Belgien, Frankrig eller Italien. Verden er meget anderledes nu.«
Derudover har sponsorer mere og mere at sige i dagens cykelverden, og det begrænser også rytterne, der skal opretholde et vist image over for deres arbejdsgivere og sponsorer, der har en tydelig interesse i, at man ikke havner i en shitstorm, siger Brian Holm.

»Skal du mene noget om noget, så skal du saftsuseme køre stærkt. En rytter, der aldrig har vundet et cykelløb, skal ikke mene noget om noget. Det er ikke nemt at være ung. Mange vil helst være fri for sociale medier, men mange af holdene vil jo gerne have, at rytterne lægger noget op, fordi rytterne ofte har mange følgere, og det er god promovering.«
En anden markant forskel mellem Brian Holms generation, der blandt andet bestod af Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jesper Skibby, er skandalerne.
Flere af rytterne – herunder de tre – har erkendt brugen af doping, siden de stoppede som cykelryttere, og det har også på en måde hjulpet dem, mener Holm.
»Vores generation har været så mange skandaler igennem hver for sig. Slår det dig ikke ihjel, så bliver du større. En rytter kan ikke holde til mange skandaler i dag, så er man ude for altid. Vi har haft meget lettere ved at blive folkelige. Fornuftige mennesker er desværre altid de kedelige.«
»Hvis vi kørte i dag, ville vi givetvis være lige så kedelige. Man kan sige meget om de unge mennesker, men kedelige er de altså ikke. De er nok lige så tossede, som vi var. De er bare bedre til ikke at vise det,« siger Brian Holm.



