Hun sidder og stirrer tomt ud i luften, mens kinden hviler på den ene hånd.
Et billede, der får følelserne frem hos den 38-årige tidligere tennisstjerne Jelena Dokic. For hun kæmpede inderligt dengang. Ikke blot på banen.
'Jeg bliver trist og føler smerte, når jeg ser det her billede,' skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil til billedet.
Tiden skal skrues tilbage til US Open i 2000, hvor billedet af den unge Dokic blev taget. En periode, hvor hun kæmpede voldsomt.
'Billedet blev taget i en periode i mit liv, hvor jeg kæmpede med depression, angst og ptsd. Få år efter forsøgte jeg at tage mig eget liv. I dag er jeg et andet sted,' skriver australsk-serbiske Dokic, der har delt billedet i anledning af World Mental Health Day mandag.
Jelena Dokic fik sit store gennembrud ved Wimbledon i 2000, da hun var 17 år. Her nåede den useedede Dokic til semifinalen, men tabte til amerikaneren Lindsay Davenport.
I forbindelse med opslaget kommer hun også med en opfordring til alle dem, der sidder og læser med på den anden side af skærmen.
'Efter at have været igennem så mange personlige udfordringer og herefter komme ud på den anden side ved jeg, hvor vigtigt det er at være opmærksom på de mennesker, der er omkring dig. Jeg ved, at alle ikke er lige heldige med at komme igennem, som jeg gjorde,' skriver Jelena Dokic, der i dag arbejder som kommentator, og fortsætter:
'Det virker ikke som en stor ting, men for alle, der kæmper med mentale problemer, gør det en kæmpe forskel at vide, der er nogle, der bekymrer sig om dig. Jeg ved, hvor vigtigt det er at spørge til familie, venner eller andre, der kæmper. Jeg kæmpede hårdt og ville ønske, flere havde spurgt til mig,' fortæller hun.
Dokic tilføjer, at det handler om at støtte og være venlig, fordi man aldrig aner, hvad folk kæmper med, og så understreger hun, at det bliver undervurderet, hvad en simpel sms eller et opkald kan gøre.
Jelena Dokic har tidligere fortalt, hvordan hun blev mishandlet psykisk og fysisk af sin far, Damir, som også var hendes træner, da hun op gennem 2000erne var en af de hotteste unge kvindelige tennisspillere.
»Uanset, hvor grimt min far behandlede mig gennem vold eller mobning, holdt jeg fast i mig selv gennem tennis. Jeg var klar til at finde en vej ud. Jeg troede på, at der var noget bedre, en løsning. Det var det, jeg kæmpede for: at få et bedre liv,« fortalte hun sidste år.
