Offentlige vejninger, overfusninger, ydmygelser og skader.

Hvis man kigger i dansk svømmehistorie, er der masser medaljer at finde. Men bag hver medalje gemmer sig en barsk historie.

Det står en række danske svømmere frem og fortalte i DR's dokumentar, 'Svømmestjerner - Under overfladen', mandag aften.

Svømmestjernen Jeanette Ottesen er én af dem, der er stået frem med sin historie om.

Jeanette Ottesen er Danmarks mest vindende elitesvømmer med mere end 50 medaljer.
Jeanette Ottesen er Danmarks mest vindende elitesvømmer med mere end 50 medaljer. Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

»Min krop var fuldstændig ødelagt. Hvis man ikke spiser nok og er så udmagret, men stadig træner 30 timer om ugen, kan kroppen ikke altid følge med,« lyder det fra en meget bevæget Jeanette Ottesen i dokumentaren, hvor også Mette Jacobsen, Katrine Jørgensen, Sidse Kehlet og Lotte Friis medvirker.

Krtikken i dokumentaren går især på, at svømmerne under landsholdssamlingerne på Det Nationale Træningscenter (NTC) skulle vejes offentligt frem til 2012 - selvom det var imod reglementet fra 2005. Og hvis svømmerne vejede for meget, var det ikke unormalt med en overfusning.

Særligt de to tidligere seniorlandstrænere Mark Regan fra Australien og Paulus Wildeboer fra Holland kritiseres i dokumentaren. Det var dem, der havde ansvaret for svømmerne, stod for de offentlige vejninger og gav op til flere overfusninger, fortæller svømmerne.

De svære forhold for svømmerne medførte blandt andet, at flere af svømmerne endte i ernæringsunderskud i bestræbelserne på at veje mindre. Det samme skete for Jeanette Ottesen. Til sidst gik det dog galt, da hun brækkede et ribben.

Svømmer Jeanette Ottesen
Svømmer Jeanette Ottesen Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Jeg var nede i et dybt, dybt sort hul. Jeg knækkede helt sammen,« fortæller Jeanette Ottesen.

Jeanette Ottesen var på det tidspunkt 17 år i 2004 og vendte først tilbage til NTC fire år senere. Hun er fortsat aktiv på topplan, men er ikke længere en del af NTC. I stedet træner hun på egen hånd og kæmper mod sit store mål, OL i Tokyo i 2020.

Mark Regan har afvist en interviewforespørgsel fra DR. Hollænderen Paulus Wildeboer døde i 2014. Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen Christensen, tager dog stærkt afstand fra hændelserne.

Selvom Jeanette Ottesen kom over den svære periode, var det ikke alle svømmere, dét lykkedes for. I dokumentaren fortæller Katrine Jørgensen og Sidse Kehlet, at de stadig i dag er påvirket af hændelserne, hvilket du kan se i dokumentaren her.