Den franske svømmestjerne Mélanie Henique fik hjælp fra en uventet kant, da hun under OL havde badedragt-problemer.

Og hjælpen var endda dansk.

For inden de olympiske lege i Tokyo havde den 28-årige svømmer nemlig mistet sit badedragt-sponsorat, da hun ikke levede op til sponsorens ønske om at have minimum 10.000 følgere på Instagram.

Og derfor måtte Mélanie Henique låne en badedragt fra én af sine konkurrenter – Pernille Blume.

Det afslører den tidligere svømmestjerne Sophie Kamoun til RMC ifølge den franske udgave af magasinet ELLE.

28-årige Mélanie Henique.
28-årige Mélanie Henique. Foto: ATTILA KISBENEDEK
Vis mere

»Allerede inden EM bad Mélanie Henique sin badedragtleverandør om få fornyet sin kontrakt med et år, men her var meldingen, at den først blev forlænget, når hun havde 10.000 følgere på Instagram,« siger hun og tilføjer:

»Hun blev derfor tvunget til at låne en badedragt af Pernille Blume, som er Florent Manaudous kæreste.«

Ifølge 54-årige Sophie Kamoun er det ofte et krav fra sponsorer, at topatleter skal være populære på de sociale medier, før sponsorater kan komme på tale.

Derfor har hun da også efterfølgende opfordret folk til at følge Mélanie Henique på de sociale medier, så hun fremover ikke kommer i problemer med en sponsoraftale.

27-årige Pernille Blume.
27-årige Pernille Blume. Foto: ATTILA KISBENEDEK
Vis mere

Noget, der nu har resulteret i, at Henique næsten er oppe på hele 20.000 følgere på Instagram, hvor hun i et opslag takker for den massive støtte.

'Efter Kamouns opfordring begyndte mere end 10.000 af jer at følge mig, og mange har sendt mig beskeder. Tusind tak for jeres støtte og søde ord. Jeg havde slet ikke regnet med så meget støtte, og jeg vil gøre mit ypperste for at ikke at skuffe jer,' skriver hun i opslaget.

Mélanie Henique deltog blandet andet i 50 meter fri-distancen ved OL i Tokyo.

Samme disciplin som Pernille Blume, der hentede en bronzemedalje på favoritdistancen.

Den franske svømmer nåede dog aldrig videre fra semifinalen.