Regnen pisker ned over Ådalen, hvor OBs spillere løber rundt og træner onsdag formiddag. På sidelinjen står en far med sin søn og kigger på.

Normalt bor de to i den tyske by Siegen 750 kilometer fra Odense. Alligevel er de ofte i Danmark for at følge hjerteklubben.

Og i Danmark – det er tyske Andreas Loxtermann med sin søn – i disse dage. Søndag så de OB smide sejren væk mod Randers, og i ugens løb overværer de træningen i al slags vejr. Lørdag går turen hjem til Tyskland, men det næste besøg er allerede planlagt.

Men hvordan forelsker en tysker sig i en lille dansk klub, der sjældent vinder noget?

Svaret starter med en campingferie. Eller rettere rigtig mange af slagsen.

I 1970 var Andreas Loxtermann første gang på campingferie med sine forældre på Fyns Hoved. Siden er han kommet igen og igen og igen, og nu tager han sin egen familie med. Familien har en campingvogn stående på Fyns Hoved Camping året rundt.

»Vi er der hver sommer, nogle uger omkring påske og så ellers på seks eller syv weekendture om året. Det afhænger af, hvordan det passer med OBs kampe,« fortæller 58-årige Andreas Loxtermann på dansk med tysk accent.

Det danske sprog har han lært sig selv. Det vender vi tilbage til.

Familiens campingplads på Fyns Hoved er naturligvis udsmykket med et OB-flag.
Familiens campingplads på Fyns Hoved er naturligvis udsmykket med et OB-flag. Foto: Privatfoto
Vis mere

Selvom Andreas har holdt ferie på Fyn siden 1970, er forholdet til OB meget nyere. Det startede først i 2008.

»Jeg har altid hygget og spillet fodbold med nogle hollandske venner på campingpladsen. En dag skulle de til Odense for at se fodbold, og de spurgte, om jeg ville med,« fortæller han og fremhæver, at Thomas Helveg dengang var med på holdet. Ham kendte Andreas fra tysk fodbold.

Året efter kom han i kontakt med klubbens fanklub og blev inviteret med til endnu en kamp.

»Jeg vidste godt, at der var fodbold i Odense, men før i tiden kunne man ikke følge klubben i Tyskland. Det kan man nu, så jeg følger OB på de sociale medier, og så er jeg meget aktiv i fanforummet, hvor jeg er i kontakt med andre fans,« siger Andreas Loxtermann, der streamer alle de kampe, han ikke ser på stadion.

Men hvorfor var det lige OB, Andreas faldt pladask for?

»Det er svært at forklare rationalet for, hvorfor det blev OB. Jeg tror, det passer med, at jeg altid var på ferie på Fyn. Jeg kan godt lide at være her, og stemningen på stadion var virkelig fed.«

»Da jeg kom i kontakt med fanklubben, begyndte jeg at læse om klubbens historie og Lars Høgh. Jeg sætter stor pris på loyalitet og sammenhold, og jeg kan godt lide historien om fodboldspillere, som slås for hinanden på banen,« fortæller han.

Den samme følelse har han ikke, når det gælder tysk fodbold, der ifølge Andreas er 'en stor forretning' med spillere, der skifter klub, så snart de kan tjene flere penge.

Andreas med sin søn Arne til kampen mod Randers søndag 17. oktober.
Andreas med sin søn Arne til kampen mod Randers søndag 17. oktober. Foto: Kent Rasmussen/Privatfoto
Vis mere

Derfor har han ikke været på stadion i Tyskland i 10-15 år, selvom storklubber som Dortmund, Leverkusen, Frankfurt og Schalke kan nås på en-to timer.

»Men min søn vil gerne se Dortmund, og det skal vi også for hans skyld, selvom jeg er distanceret til tysk fodbold.«

Til daglig arbejder Andreas Loxtermann som socialarbejder på en skole, og ved siden af arbejder og bokser han med unge, som har en voldssag.

»Det kræver, at jeg er emotionelt kontrolleret, fordi jeg arbejder med mennesker, som har emotionelle problemer. Så jeg tror, det bringer mig i balance, at jeg kan gå på stadion, hvor man helt frit kan gå amok i jubel.«

»Jeg elsker oplevelserne på stadion. Det er et stort fællesskab, og hvis man har problemer, står man sammen på stadion. Der er alt andet ligegyldigt,« fortæller Andreas.

Og så var der det med sproget.

»Jeg har lært dansk for at følge OB. I starten brugte jeg Google Translate til at oversætte klubbens hjemmeside. Men det var ikke godt,« griner han.

»Jeg kan godt lide at lære sprog. Jeg skrev dansk hver dag med andre fans, og når man bruger det, lærer man det,« fortæller Andreas, der mener, det er et tegn på respekt at lære sproget i de lande, man rejser til.

»Da jeg var ung, rejste jeg til Nicaragua for at skrive min afsluttende opgave på studiet, og jeg blev ret god til spansk. Jeg har også rejst meget i Spanien, og det er vigtigt at kunne sproget lidt. Turister, der taler tysk, vil have tysk mad og have alt på en tysk måde. Det er ikke interessant. Det er en helt anden rejse, når man snakker med de lokale.«

Han har allerede planer om den næste tur til Odense – i november til Viborg- eller FCN-kampen. Og til februar, når FC Midtjylland gæster Odense.

»Måske klubben kan skrive til min søn, så han kan vise skolen, at han er inviteret, så han kan få fri,« griner Andreas Loxtermann, inden han og sønnen går med OBs kommunikationschef til en rundvisning i klubbens Superliga-hus.