Det startede som en helt almindelig togtur for tv-vært og Viaplay-kommentator Jon Pagh, men det tog hurtigt en uventet og ubehagelig drejning.
»Onsdag ved 17-tiden måtte jeg ringe 112, da jeg stod på Skanderborg Station og ventede på toget mod København. Jeg havde siddet på en bænk i ti minutter, da der kommer en tydeligt påvirket mand og nærmest vælter ned over mig,« lyder det fra Jon Pagh til B.T.
»Jeg prøver at tale roligt med ham, i håb om at han lader mig være, og jeg vælger at rejse mig op og stille mig foran ham. Allerede der har jeg en fornemmelse af, at jeg dårligt kan efterlade ham i den tilstand. Efter kort tid begynder han at få det dårligere, kaster lys væske op, og kroppen bliver mere og mere ude af kontrol,« forklarer Jon Pagh, der også har delt historien på de sociale medier.
I mellemtiden har en dame, som også sad på bænken, rejst sig og gået længere væk fra stedet. Imens får manden det dårligere og dårligere, og Jon Pagh ender med at ringe 112, da han er bekymret for manden.
Mens Jon Pagh har alarmcentralen i røret stavrer manden videre ned ad perronen, inden han ender på skinnerne og vakler langs med dem. Kort efter falder den berusede mand om og ligger fladt på skinnerne og lader til at være uden for bevidsthed. Men der er ingen, der reagerer eller gør noget, andet end Jon Pagh, som har alarmcentralen i røret.
»Jeg når ikke at tænke så meget. Jeg kigger op på afgangstavlen og kan se, at der først kommer et tog om ti minutter, men jeg ved, at der kan komme gennemkørende tog, og prøver i første omgang at råbe ham op, men han reagerer ikke,« fortæller Jon Pagh og fortsætter:
»Jeg sætter mig ned på perronkanten for at nå ham, så jeg kan rykke i ham. Der kommer han lidt til bevidsthed, og der hopper jeg ned og får ham op på perronen igen. Men da han kommer op, forsvinder han igen, så jeg tager fat i ham og rusker ham, men han slår ud efter mig og skriger. Jeg forklarer alarmcentralen situationen, og de siger, at de er få minutter væk.«
Mens Jon Pagh stadig har alarmcentralen i røret, og den berusede mand ligger på togskinnerne, er der stadig ingen, der hjælper til.
»Ikke en eneste tilbød sin hjælp til ham eller mig, for den sags skyld. Ikke en. Selv ikke da jeg stod nede på skinnerne med telefonen mellem skulder og øre og baksede med en mand smurt ind i bræk og blod, som var i akut livsfare.«
Ambulancefolkene ender med at ankomme, et minut før Jon Paghs tog kommer. Og han overleverer alt til beredskabet og går ind i toget. Her kan han se, at de er i gang med at hjælpe, da han sætter sig ned. Og her går det op for Jon Pagh, at der var ingen, som hjalp ham, da en anden mand havde det skidt.
»Jeg fortæller ikke denne historie som en heltehistorie, det var hvad det var. Men jeg kom til at tænke på, hvor mange mennesker, der var der, men som ikke hjalp og bare kiggede den anden vej.«
»Jeg har fuld respekt for, at man kan blive bange i sådan en situation, men folk skal tænke på, om der er noget, de kan gøre her for at hjælpe, for der var mindst ti personer på min perron og ti andre på den modsatte. Jeg stod alene med en telefon i den ene hånd og prøvede at få ham op med den anden.«
Jon Pagh understreger også over for B.T., at han ikke er ude på at skælde folk ud, men han kan bare ikke forstå, at der ikke var nogen, som hjalp til.
»Det er ikke for at skælde ud på nogen, men jeg har bare svært ved at tro på, at der ikke er en eneste, som kan hjælpe til, hvis der står 20 andre mennesker perronen. Man bliver selvfølgelig påvirket af at møde et andet menneske i så elendig forfatning, men jeg er mindst lige så påvirket af dem, der valgte at kigge den anden vej.«