Mandag blev det klart, at FC Midtjylland må nøjes med sølvmedaljer.
Det var ikke i den sidste runde, at mesterskabet blev smidt, da AGF blev slået med klare 4-0, men ikke desto mindre lyste skuffelsen ud af spillerne hos de detroniserede mestre.
Især målmand Jonas Lössl kæmpede med sine ord for ikke at sige for mange grimme ting.
»Jeg tror, det er godt, at vi får luft til hovedet nu. Vi skal kigge hinanden i øjnene og sige god ferie til hinanden. Vi skal have snakket om internt, hvad det er for nogle ting, der skal ændre sig. Og så kommer vi med en ny plan og ny motivation frem mod en ny sæson,« siger målmanden og tilføjer:
»Lige nu har jeg ikke så meget, jeg har lyst til at sige, og det er nok meget godt lige at dulme følelserne nu,« lyder det fra landsholdsmålmanden, der ikke mener, at der i sæsonen har været kræfter, som har arbejdet imod holdets bedste.
I hvert fald uadtil.
»Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved nogens integritet, og at alle ville have en guldmedalje. Alle har villet det 110 procent derinde. Jeg synes, at vi har forsøgt så godt, vi kunne.«
I løbet af sæsonen har flere spillere som Sory Kaba, Evander og senest mandag mod AGF i Pione Sisto har svært ved at glæde sig over holdets bedste og holdkammeraternes succes.
De to førstnævnte jublede ikke med, da Midtjylland i efteråret vendte et truende nederlag til Brøndby til en sejr uden dem på banen, og i sæsonens sidste kamp var Pione Sisto rasende, da han blev skiftet ud i anden halvleg mod AGF. Han smed med sin håndtape og jakke og skældte ud på trænerne.
Da Jonas Lössl får spørgsmålet, om især hierarkiet på holdets offensiv halter, svarer han tøvende:
»Der er et godt spørgsmål.«
Kan du uddybe, hvad du synes om det?
»Nej,« siger han med en grimasse, der sagde mere end ord.
»Igen må vi ind i rummet, og så må vi kigge på, hvad det er for nogle ting, der skal ændres. Jeg kan ikke stå her i følelsernes vold efter en kæmpe skuffelse her og udlægge en stor plan. Det er hverken mit sted eller det rigtige tidspunkt at gøre det på. Det er bedre at få snakket tingene igennem internt.«
»Selvfølgelig har jeg mine egne idéer, men jeg vil også trække kortet og sige, at det er et dårligt tidspunkt for mig at stå her og bare komme ud med min vrede. For jeg er pissesur, jeg er vred, jeg er indebrændt, og jeg er frustreret. Det er jeg over, at vi ikke vinder guld,« pointerer Jonas Lössl.
Træner Brian Priske godt kan forstå utilfredsheden hos spillerne.
»Jeg tror altid, at der er noget i en trup. Det skal der være hist og pist, og det har vi også haft. Det er den vindermentalitet, som har været med til at gøre os stærke og gode og skaffet os tæt på de bedste resultater nogensinde i denne klub. Lige nu og her er det selvfølgelig ikke det billede, man skal kigge på, men jeg håber og tror på, at de mennesker, som følger FC Midtjylland om noget tid vil kigge tilbage på denne sæson med stolthed. Det er første gang, at vi er så skuffede over, at vi kun vinder sølvmedaljer.«
Du genkender ikke uro eller den slags i din trup?
»Jeg har alle ting og overvejelser med i min gryde. Det er der ingen tvivl om, men det kommer aldrig til udtryk herude hos jer, det er sådan, det er. Jeg er godt gammeldags skruet sammen, så jeg holder den slags internt.«
Kan du sætte nogle ord på Pione Sistos reaktion, hvor han smider med håndtape og kaster med jakken og skælder ud, selv om I er foran, da han bliver skiftet ud?
»Det har jeg ikke nogen kommentar til.«
Men bekymrer det dig, at han har den reaktion?
»Jeg har ikke andre kommentarer til det. Jeg ser, hvad der foregår,« lyder Brian Priskes sidste ord i denne sæson.
