Han brændte Sueprligaen af, floppede i Premier League, men har nu sat ild i karrieren igen i Tyrkiet.

Alexander Sørloths genopstandelse i den tyrkiske topklub Tranzonspor, hvor han er topscorer, har nu fået selveste Real Madrid til at rette blikket mod ham, hvilket forbløffer ham, fortæller den tidligere FC Midtjylland-angriber.

»Jeg ved ikke, om det er sandt eller ej. Det er jo fint at blive nævnt i den sammenhæng, det opbygger jo bare selvtilliden, som allerede er ok for tiden,« siger Sørloth til norske Adressavisen.

Med rygterne om Real Madrid-interessen har den norske angriber ikke noget at skamme sig over i forhold til landsholds-bomber-kollega Erling Braut Haaland.

Foto: SEDAT SUNA
Vis mere

Det er ellers Dortmund-fænomenet, som er rendt med de fleste af de overskrifter verden over, som er dedikeret til norske succes-angribere.

Ifølge den tyrkiske avisa Asist Analiz har Real Madrid haft sendt scouts afsted til Trabzonspors kampe.

24-årige Sørloth, som fik sit gennembrud i FC Midtjylland i efteråret 2017, siger, at det er ganske specielt, at se sit navn nævnt i sammenhæng med den spanske storklub.

»Jeg sad i garderoben og tjekkede telefonen før en kamp. Jeg så, at der var voldsom aktivitet i min vennegruppe på Snapchat. Så så jeg artiklen om rygterne. Det var lidt specielt at se det, før jeg skulle ud at spille en kamp. Man må bare bruge det til det, man kan - det giver jo selvtillid,« fortæller Sørloth.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

På spørgsmålet om han ved, om der er noget konkret i Real Madrid-rygterne, svarer angriberen således:

»Nej. Jeg har hørt lige så meget som jer. Rygterne går jo. Jeg har ikke hørt noget direkte, nej,« siger Sørloth.

I 22 kampe har nordmanden scoret 19 mål og er dermed topscorer i Tyrkiet, hvor Trabzonspor er nummer to i ligaen.

Sørloth er lejet ud fra Crystal Palace, som var klubben, der købte nordmanden i FCM for et rekordbeløb på på mod 120 millioner kroner i januar 2018.