Kun en kamp mangler mandag, før Superligaen går på hæld for 2020, men dramatikken fortsætter for fuld styrke i Lyngby.

B.T. kunne tidligt mandag aften afsløre, at klubben har fyret cheftræner Christian Nielsen. Siden har Lyngby selv bekræftet fyringen.

Han bliver afløst af den midlertidige træner Carit Falch, der har stået i spidsen for holdet i de seneste kampe og nu får jobbet på fast basis.

Men her stopper det ikke her.

B.T. kan samtidig fortælle, at sportschef Birger Jørgensen også ryger ud af ledelsen.

Den mangeårige leder bliver dog i klubben, men får andre opgaver.

Han har senest været sendt på ferie, som B.T. har kunnet fortælle, og nu er der altså fundet en løsning for både ham og Christian Nielsen, der har været sygemeldt på det seneste med hjernerystelse, efter han fik skudt en bold i hovedet til træning.

Lyngby ligger sidst i tabellen med kun fire point efter 13 runder.