Femteplads eller sjetteplads? Ret ligegyldigt ikke?

NEJ!

I hvert fald ikke, hvis man spørger AaB-træner Morten Wieghorst, sådan som en journalist kom til efter AaB's 1-2 nederlag til FC København i Parken onsdag aften (som man kan læse en kommentage af her).

»Nu skal jeg prøve at være sød mod dig...« indledte Morten Wieghorst og forsøgte at få ilt til hjernen.

Læs også: Han gjorde forskellen: Her er BTs karakterer fra FCKs sejr

»Men nu er jeg blevet spurgt så mange gange om, hvad der er at spille for, når vi kun kan blive nummer fem eller seks, og jeg synes ærlig talt, det er lidt respektløst af dig, at du tillader dig at spørge mig om det. Det er da bedre at blive nummer fem end nummer seks. Det er da ikke ligegyldigt,« sagde Morten Wieghorst og lod sig rive med af sin egen talestrøm.

»Det er fordi folk kun ser på den skide tabel. Der er da også næste år. Er det ligegyldigt for udviklingen, om vi spiller for at vinde eller ej? Er det ligegyldigt, hvis man gerne vil videre i sin udvikling eller sin karriere? Der er *****edeme ikke noget, der er ligegyldigt uanset om vi så spiller en træningskamp. Hvad med alle dem, der kigger på? Hvad med alle de trænere, der kigger på? Jeg går på banen for at vinde hver gang,« slog Morten Wieghorst fast.