Viktor Fischer tog hovedrollen.

Det var ikke første gang, men det er ved at være rigtig længe siden sidst, at FC København-profilen har kunnet læse de ord. Der skulle to mål og en 2-1-sejr over Brøndby til, og så kunne han efterfølgende puste ud med nogle meget ærlige ord om den periode, han har været igennem.

»Det har været en kamp at komme tilbage fra en skade, og det tager lang tid. Kroppen har været rigtig fin i mange uger, og så har det måske sat sig lidt i hovedet på mig, at de gode præstationer ikke har været der,« siger Fischer og fortsætter.

»Jeg har rigtig gerne villet komme med de gode præstationer for den her klub og mine holdkammerater. Og det var da en fantastisk dag, det kulminerede på, efter alt det der er sket. Jeg ville gerne have haft, det var kommet tidligere, men jeg gør alt, hvad jeg kan, for at blive ved med det.«

Foto: Claus Bech
Vis mere

Den 25-årige aarhusianer med den store københavner-attitude har de seneste måneder kæmpet for igen at blive den afgørende spiller, som fik mange superligafans til at tænde for tv'et.

Hans stil og kække facon uden for banen har siden fået muligvis lige så mange til at tænde skærmen de seneste måneder for at se ham fejle. Og hele den mekanisme er Viktor Fischer da også fuldt ud bevidst om.

Tror du, at kritikken bliver hårdere mod dig, når du ikke præsterer, fordi du er, som du er?

»Det mærker jeg jo, at det gør. Men jeg har ikke tænkt mig at ændre mig selv af den grund. Jeg har heller ikke tænkt at tage mindre pres fra mine holdkammerater af den grund. Jeg synes ikke, at rollen skal ændre sig.«

»Jeg synes, der skal være en ændring i, hvor kæphøj du kan tillade dig at være i sådan nogle perioder, men jeg vil rigtig gerne tage pres fra mine holdkammerater. Jeg vil rigtig gerne blive ved med at være den samme person, ligegyldigt hvad der sker,« siger Fischer.

Er det svært at holde fast i rollen, når du ikke præsterer?

»Ja, selvfølgelig er det det. Men for fanden… Jeg tror jo på, at det kommer igen. Det har jeg gjort hele tiden. Det her var bare én kamp. Jeg tror stadig på, at der kommer flere gode ting.«

Viktor Fischer fik efter kampen en del røg af både Ståle Solbakken og Rasmus Falk for sin jubelscene ved 1-1-målet, hvor han tog turen med armene over hovedet hele vejen ned langs Nedre C.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Hvad var jubelscenen ved det første mål et udtryk for?

»Det ved jeg ikke, mand. Alle snakker om den fucking jubelscene. Jeg er blevet konfronteret med den jubelscene overalt. Jeg tror, jeg havde savnet at komme tilskuerne lidt ved på den måde. Efterfølgende ville jeg nok hellere have valgt at løbe hen til N'Doye, men følelserne løber af med en gang imellem. Jeg må også sige, at jeg nød det. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at glemme det,« lyder det fra Fischer.

Og på sådan en eftermiddag med to mål og glimt af den blonde profil, som indtog Superligaen som en tasmansk djævel, skulle han også have lov til at drømme sig med til EM. Den drøm kunne han naturligvis kun italesætte med en skæv stikpille og et glimt i øjet til sin holdkammerat Nicklas Bendtner.

»Der vil jeg rigtig gerne være med (til EM). Men jeg synes, der er nogle ting her, jeg skal have styr på først. Der er nogle ting, vi som klub og hold skal have styr på først, for at det fungerer så meget, at jeg kan begynde at tænke på det,« siger Fischer og lukker og slukker.

»Og man kan jo ikke snakke sig på landsholdet.«