Søren Krogh stopper som fodboldchef i AaB.

AaB meddeler på sin hjemmeside, at Søren Krogh senest 30. juni 2022 har valgt at fratræde sit job i klubben.

»I noget tid har jeg imidlertid tænkt over, hvad det er, jeg opgavemæssigt virkelig brænder for i en fantasisk fodboldverden, siger Søren Krogh til AaB og fortsætter:

»og der er jeg nået frem til, at jeg mere ser mig selv som træner end at have en overordnet, strategisk funktion.«

Fodboldchefen tiltrådte i AaB 1. januar 2020.

Forinden var han assistenttræner for FC Nordsjællands Superligamandskab i fire et halvt år.

»Vi har været glade for Søren Kroghs bidrag til AaB, hvor vi særligt i AaB Akademiet har draget nytte af hans faglige kompetencer og energi, og hvor Søren har været stærkt medvirkende til at skabe en rød tråd omkring vores spillestil,« udtaler AaBs sportschef Inge André Olsen.

AaB har straks igangsat arbejdet med at en finde en afløser for Søren Krogh, oplyser klubben selv.