Sikke en røvfuld.
Ja, og så i Jess Thorups første kamp som FC København-træner i Superligaen og til de midtjyske rivaler, som man så gerne vil lukke munden på. Men det er altså 'Ulvene', der hyler af en kraft, så det spjætter i nordjyske mink.
Det var et rent mareridt af en start for Jess Thorup, men skulle man forfalde til at kalde det hans skyld eller taktiske nederlag, må jeg bare minde om den lussing, som FC Midtjylland tildelte FC København for nærmest præcis et år siden.
FC Midtjyllands nuværende overlegenhed er med andre ord ikke et øjebliksbillede – det har stået på i et godt stykke tid, hvor man har hygget sig med at tryne københavnerne, hver gang de har krydset broen, i nu fire år.
Det er ikke længere et spørgsmål om at definere FC Københavns akilleshæl. Den hedder FC Midtjylland. Nu handler det om at finde en kur. Og hvis ikke jeg ser helt forkert, har FCK vurderet, at den muligvis også hedder FC Midtjylland.
Da FC København ansatte Jess Thorup, spurgte jeg William Kvist, om vi nu var nået til et punkt, hvor FCK lod sig inspirere af FC Midtjylland og ikke længere omvendt. Det var ikke for at provokere, og jeg kendte nok godt svaret.
Det ville den midlertidige sportslige leder som stolt københavner selvfølgelig ikke have siddende på sig selv og klubben. Men det ændrer ikke på, at det nærmer sig sandheden. FC Midtjylland er Superligaens førerhund, og ansættelsen af Jess Thorup er på en måde FC Københavns anerkendelse af det.
Jess Thorup havde taget sin FC Midtjylland 2018-opstilling med til Herning søndag aften. Det samme med det lige så kendte dødboldsfokus. Og Thorup krydrede det med sit positive mindset – i hvert fald i de første 35 minutter – som man også kender fra det midtjyske, hvor man hylder de gode aktioner frem for at slå hårdt ned på de dårlige.
Det kan sagtens være gode ting, der skubber FCK i den rigtige retning, og det kan i den grad også sagtens være det, der har været brug for i den skrantende klub. Og vi skal også huske på, at Thorup reelt startede på træningsbanen tirsdag og med en onsdagspokalkamp ikke har haft mange timer på banen med sit hold. Det er vigtige nuancer.
Men lige så spændende er det at finde ud af, om det kan svare sig for FC København at liste sig ned ad en vej nu, som FC Midtjylland lavede hjulspin på for flere år siden. Ikke bare på de rent taktiske og for fodboldfans synlige ting, som sker på banen. Men også med de beslutninger, der træffes uden for.
Som når FC København skal sætte den nye sportslige organisation. FCK vil også have beslutninger fordelt på flere hoveder og derfor sprede beslutningsprocessen, når der skal hentes spillere eller lægges strategi ud på flere mennesker.
Som i FCM, hvor man har insisteret længe på, at det bedste argument vinder, mens man har fyldt topledelsen med fodboldfaglige typer som Rasmus Ankersen, Claus Steinlein, Svend Graversen, Ove Pedersen og så den siddende cheftræner med sit team.
Det er nok ikke nogen dum idé at lade sig inspirere på den front, men på fodboldbanen skal FC København have skabt sin egen identitet. Det går ikke at lade sig inspirere alt for meget af de midtjyske rivaler. Det var den fornemmelse, jeg fik, da jeg så Jess Thorups Superliga-debut.
At han vil forsøge at gentage noget af det, som gjorde ham og FC Midtjylland til dansk mester i 2018. Men arbejdet i de kommende uger for Thorup og FCK-spillerne går på at definere, hvordan man holder fast i FC Københavns kendetegn, samtidig med – og lige så vigtigt – at der skal sprøjtes Jess Thorup-idéer ind.
For som en af mine venner engang sagde – overraskende nok uden spor af ironi – så kommer du aldrig foran, hvis du går i andres fodspor. Det gælder også i FC København.
