De forsvarende mestre fra FC Midtjylland er igen førerhold i Superligaen efter en ny 1-0-sejr på hjemmebane over topholdet fra Brøndby.

FC Midtjylland kom foran ved Sory Kaba efter et frispark, hvor Awer Mabil på en af få gode aktioner fra sin fod lagde et godt indlæg ind til Erik Sviatchenko, som spillede sin angriber fri til scoring ved et hovedstød.

Brøndby fik en enkelt stor mulighed for mål kort efter, da Mikael Uhre blev sendt dybt, men alene med keeper Jonas Lössl afsluttede Superliga-topscoreren direkte på den udfarende målmand.

Samme Uhre var utrolig tæt på en udligning midt i anden halvleg, da han bankede læderet på undersiden af overliggeren, men bolden var ikke tæt på at gå ind. Også Sigurd Rosted knaldede i slutsekunderne bolden på overliggeren, men ind ville den ikke, og så byttede de to tophold igen plads i tabellen.


Det her er vel nok ligaens bedste venstre back, og hans betydning for topholdet i Superligaen kom igen til udtryk med en præstation, hvor han både fremme og tilbage i banen havde mange vellykkede aktioner for sit hold.

Karakter: 5


Den tyske kærlighedshistorie havde en aften, der slet ikke gik i hjertet. Fejlene var mange, og selv nedtagninger med den ellers kælne fod gik galt i situationer, hvor han bare fejltimede bolden. Han har dog ni dates mere og har allerede fået lovning på mange flere.

Karakter: 2

FC Midtjylland 4-3-3

Jonas Lössl 4
Joel Andersson 4
Erik Sviatchenko 4
Alexander Scholz 4
Paulinho 5
Frank Onyeka 4
Jens-Lys Cajuste 4
Mikael Anderson (ud: 62.) 4
Gustav Isaksen (ud: 58.) 3
Sory Kaba (ud: 77.) 4
Awer Mabil (ud: 77.) 2
Snit: 3,8

---

Indskiftere:

Anders Dreyer (ind: 58.) 3
Nicolas Madsen (ind: 62.) 4
Pione Sisto (ind: 77.) UB
Brumado (ind: 77.) UB

Brøndby 3-5-2

Marvin Schwäbe 3
Hjörtur Hermannsson (ud: 81.) 2
Andreas Maxsø 3
Anthony Jung 2
Kevin Mensah 3
Josip Radosevic (ud: 81.) 4
Jesper Lindstrøm 3
Morten Frendrup (ud: 62.) 3
Peter Bjur (ud: 62.) 3
Mikael Uhre 3
Simon Hedlund (ud: 87.) 3
Snit: 2,9

---

Indskiftere:

Anis Ben Slimane (ind: 62.) 3
Andrija Pavlovic (ind: 62.) 3
Sigurd Rosted (ind: 81.) UB
Tobias Børkeeiet (ind: 81.) UB
Oskar Fallenius (ind: 87.) UB

Jesper Lindstrøm havde ikke sin bedste aften, men han fik alligevel Jens-Lys Cajuste, Frank Onyeka, Mikael Anderson og Gustav Isaksen til at falde på røven samtidig, da han driblede igennem dem. Det var ren Benny Hill og skulle opleves. Samme Lindstrøm havde også i modsatte ende et spøjst indlæg ind i eget felt. Det var ikke Benny Hill, bare underligt.

FCM-træner Brian Priske var til kampen gået over til en tremandsmidtbane i maskinrummet, og den holdt han fast i, selv da Mikael Anderson fik et skrub og måtte lade sig udskifte. På det tidspunkt havde han allerede skiftet en enkelt offensiv spiller ud – uden at stjernen Pione Sisto kom på banen. Med Anders Dreyer og Nicolas Madsen foran den tidligere landsholdsspiller i køen sendte Priske et tydeligt signal om, at Sisto skraber bunden lige nu og skal sig kæmpe sig tilbage efter en episode, hvor Pione Sisto ragede uklar med træneren om holdsammensætningen.

Kinddansen kan heldigvis for alle Superliga-elskere fortsætte med dagens sejr til FC Midtjylland. Weekendens resultater peger mere og mere på, at guldet skal placere i en af disse to klubber, der nu har slået henholdsvis otte og syv point ned til AGF og FC København. Topkampen bar præg af den betydning og var ret så fejlfyldt, men spændingen er på allerhøjeste niveau – formentlig resten af foråret.