De suser rundt i Superligaen, og inden vi når at lære dem at kende, er de væk.
Kun husket for målene, lækkerierne og tacklingerne.
Men det skal der laves om på nu, så mød FC Nordsjællands 19-årige stjerne i svøb: Mohammed Diomandé, der helst napper løbehjulet de syv kilometer fra Birkerød til træning, og som drømmer om at blive sin egen boss.
Mohammed Diomandé, 19 år, Elfenbenskysten, FC Nordsjælland:
Hvad er det bedste ved at bo i Danmark?
»Jeg bor i Birkerød i en lejlighed. Jeg har aldrig boet alene før, fordi jeg har boet sammen med mine venner på akademiet – eller tæt på mine holdkammerater på hotellet i Farum. Så jeg oplever nogle helt andre ting, men jeg kan heller ikke gå så mange steder nu, hvor der er corona. Jeg kan godt lide at bo alene og have noget privatliv.«
Hvordan kommer du til træning?
»Jeg kører på elektrisk løbehjul, når vejret er godt. Jeg synes, det er sjovt, og så kan jeg kigge på bygninger og mennesker. Det er hyggeligt, når vejret er godt.«
Hvordan boede du på Right to Dream-akademiet?
»Der var store værelser, hvor omkring 20 studerende boede sammen og havde hver sin seng. Der var plads til at gøre lige, hvad man havde lyst til. Så for det meste var vi sammen – 15 eller 20 på hvert værelse.«
Hvordan vil du beskrive dig selv?
»Som person kan jeg godt lide at tale med mennesker og lære nye ting. Jeg kan også godt lide at danse. Jeg kan både være genert og stille nogle gange, men jeg kan også finde på at danse meget rundt og tale med mennesker.«
Har du et drømmejob?
»Ja. Jeg vil være min egen boss, haha. Jeg elsker fodbold, så jeg vil blive ved med at spille fodbold længe, men så må vi se derefter.«
Hvordan var det at vokse op i Elfenbenskysten?
»Jeg har ikke boet der i særlig lang tid, fordi jeg flyttede til Ghana, da jeg var omkring 12 år gammel. Men som jeg husker det, var det ret godt. Jeg spillede meget fodbold, og jeg gik også i skole. Jeg var sammen med mine forældre og brødre. Jeg kan huske, at jeg tog ud og spillede fodbold om morgenen, og jeg glemte nogle gange at komme hjem.«
Hvorfor flyttede du til Ghana som 12-årig?
»Jeg fik et stipendium på Right to Dream-akademiet. De så mig spille, og de kunne lide mig, så jeg tog til Ghana i tre ugers tid for at mærke efter, om det var noget for mig. Og de gav mig et stipendium, så jeg kunne gå i skole og spille fodbold.«
Hvad sagde dine forældre, da du fortalte dem, at du ville være fodboldspiller?
»Det var svært for min far. Han ville ikke have, at jeg flyttede, for han ville gerne have, at jeg fik en uddannelse, og jeg gik også i skole i Elfenbenskysten. Men da de kom og fortalte om akademiet – og alt hvad man skal på akademiet, var min far mere åben. Jeg prøvede også at spille for et akademi i Elfenbenskysten, men det fungerede ikke rigtig for mig, så jeg syntes, at Right to Dream var det rigtige sted at tage hen.«
Hvad laver du i din fritid?
»Jeg inviterer venner over, og så laver vi noget afrikansk mad. Og så har vi det bare sjovt og hygger os. Nogle gange tager jeg også ind og kigger på byen i København. Jeg har også nogle venner derinde, og så bruger jeg noget tid der. Altså, når der ikke er corona.«
Hvem har været den vigtigste person i din fodboldkarriere?
»Min familie har været meget støttende over for mig og alle de beslutninger, jeg har truffet i min karriere. Jeg havde også en træner, der tog sig rigtig godt af mig, da jeg var meget ung. Han hed 'Coach Ismael', men han er død nu. Han var sådan en person, som jeg gerne ville gøre glad. Han er ikke hos os mere, for han døde sidste år. Men jeg er taknemmelig for alt, hvad han gjorde for mig.«
Hvad arbejder dine forældre med?
»Min far er tømrer. Han laver borde og stole. Og min mor tager sig af mine søskende.«
Hvornår har du sidst set dine forældre?
»Jeg var hjemme til jul. Men det første år, jeg var her, kunne jeg ikke besøge dem, så det var svært. Men når jeg kommer hjem, ser min familie stadig på mig som en lille knægt. De ser ikke på mig som en stor fodboldspiller eller noget, og det er en god ting. Jeg savner maden, så når jeg kommer hjem, ringer jeg til min mor og siger, at jeg kommer på denne dag. Så sørger hun for at lave noget god mad til mig. De henter mig i lufthavnen, og så tager vi hjem. Jeg får min mad, og jeg ser mine søskende.«
