Av. Ulvene fra Midtjylland flåede AGF fra hinanden og tabte med 4-0. Alle fire scoringer faldt efter den første halve time, og så var den kamp afgjort!

Allerede efter fire minutter trykkede Júnior Brumado af ude fra kanten af feltet, og så stod der 1-0. Brumado gjorde det også til 2-0 på straffe. Efter 27 minutter måtte Jesper Hansen ind i nettet og hente bolden igen, da Paulinho passerede ham, og så kunne Brumado fuldende sit hattrick efter flot forarbejde af Gustav isaksen.

Og for at gøre ydmygelsen total, så fik AGF's nye stjerne, den tidligere FCM'er, Mikael Anderson, en fræk hilsen af FCM's fans.

Herunder kan du læse B.T.'s dom over opgøret.


Han laver hattrick. Så behøves jeg jo ikke skrive mere om, hvorfor han får den her titel. Han var en stor mundfuld for AGF-forsvaret, og han stråler af selvtillid. Man sidder med fornemmelsen af, at han sparker den ind, hvis han forsøger sig fra midten. Han har virkelig grebet chancen under Bo Henriksen.

Karakter: 6


Det var lidt en Ka(hl) tastrofe kamp for ham søndag eftermiddag. Han virkede overmatchet på alle parametre. Gustav Isaksen fik lov at vise sig frem fra sin bedste side over for Kahl, og han blev fuldstændig rundbarberet ved scoringen til 4-0 af selvsamme Isaksen. Han skal glemme den her kamp hurtigst muligt.

Karakter: 2

FC Midtjylland (3-4-3)

Elias Olaffson 3
Henrik Dalsgaard 4
Erik Sviatchenko 4
Juninho 4
Joel Andersson 4
Raphael Onyedika 4
Jens-Lys Cajuste 4
Paulinho 3
Gustav Isaksen 5
Pione Sisto 4
Júniur Brumado 6

Snit: 4,09

Indskiftere:
Marrony 3
Nikolas Dyhr 3
Daniel Høegh 3
Dion Cools UB
Victor Lind UB

AGF (4-2-3-1)
Jesper Hansen 2
Oliver Lund 3
Sebastian Hausner 2
Yann Bisseck 3
Eric Kahl 2
Nicolai Poulsen 3
Patrick Olsen 2
Mikael Anderson 2
Mustapha Bundu 3
Albert Grønbæk 3
Patrick Mortensen 2

Snit: 2,45

Indskiftere:
Frederik Brandhof 3
Frederik Tingager 3
Zach Duncan 2
Dawid Kurminowski 3
Anthony D'Alberto UB

----

Gustav Isaksen leverede et godt bud på sæsonens assist, da han modtog bolden i dybden og var en mod en med svenske Eric Kahl. Den unge svensker er rap på fødderne, men Isaksen satte ham fuldstændig på plads. Efter at have ført bolden mod baglinjen, tog han kuglen rundt om støttebenet, og så var Kahl ellers på vej med færgen til Sverige. Herefter leverede han en sukkerbold ind til Júnior Brumado, der kunne heade bolden bag Jesper Hansen og fuldende sit hattrick. Smukt.

»Mikael i fængsel. Vi vil ha' Mikael i fængsel. Mikael i fængsel.« Sådan lød det fra FC Midtjyllands fangruppe. En besked direkte til Mikael Anderson efter at han lagde et billede op på sin Instagram af en fængselscelle på transfervinduets sidste dag, fordi han følte, at FC Midtjylland ikke ville lade ham gå, inden han jo så endte i AGF for 15 millioner kroner. Jeg tror også, at Mikael Anderson ville have foretrukket et fængsel frem for MCH Arena søndag eftermiddag.

FC Midtjyllands målmand Elias Olaffson holdt igen buret rent for ulvene, og Jonas Lössl sad i dag på bænken. Oven i hatten er han også blevet kåret til Månedens Spiller af Divisionsforeningen. Det bliver enormt spændende at se, hvem der står, når Superligaen vender tilbage efter landsholdspausen.