Det var for begge hold en kamp om at hænge på i den sjove ende af Superligaen, der efter rundens øvrige resultater er ved at knække på midten.

Fra kampens start kunne OB spille roligt og tålmodigt mod et AGF-hold, der ikke tordnede frem i højt presspil, men selvom hjemmeholdet var mest på bolden, var det en lige kamp, hvor begge hold kom frem til lige farlige chancer. En jævn kamp, der aldrig blev den mandagsfest, OB havde lagt op til.

For første gang i lang tid var der modspil på tribunen i Odense, hvor AGF-fansene var mødt talstærkt op med tromme og flag. Det resulterede i god stemning fra begge ender, selvom de tilskuere, der ikke sad i stemningsafsnittene var lige så stille, som hvis de sad hjemme i sofaen til en god søndagsfilm.

Herunder kan du læse B.T.s vurdering af OB- og AGF-spillerne:

OB (4-2-3-1)

Startede nervøst med et par halvkiksede udspark under pres, men kom stærkt igen med flere solide redninger. Måtte svinge armene for at holde sig varm, men så sendte han også Mads Frøkjær i en fin kontra med et godt udkast.

Er du vims et lækkert indlæg, han smed ind til Max Fenger kort inde i anden halvleg. Den vævre nordmand udfordrede fint på højrekanten, som det efterhånden er blevet normalen, og defensivt opfyldte han sine pligter. Særligt da han skærmede Anderson godt af kort inde i kampen.

Generalen havde fundet vinterhandskerne frem, men det trak ikke niveauet ned. Hvis ikke han er det, så kandiderer han i hvert fald til at være stribernes mest stabile. Sikker boldomgang, god placeringsevne og ofte manden, der clearer modstanderens indlæg.

Igen var Juel valgt fremfor Kasper Larsen i midterforsvaret, og det klarede han fint uden slinger i første halvleg, hvor han havde godt styr på formsvage Patrick Mortensen. Også rolig i opspillet. Flot blokeret på Grønbæks skud efter 69 minutter.

Hjørnesparket få minutter før pausefløjt var godt, og han kom da frem til et par udmærkede indlæg, men var ellers ikke OBs mest synlige, da meget foregik i modsatte side hos Mickelson og Sabbi. Havde godt styr på Bundu.

Anføreren måtte udgå med en skade senest mod Nordsjælland i pokalen, men var med igen fra start i provinsbraget. Viste sin vanlige ro og var en vigtig brik i hjemmeholdets opbyggende spil. Havde også færre boldtab end gennemsnitligt denne sæson. Med en tackling på kanten af feltet fik han Mikkel Redder til at hive en ostemad op af lommen.

Den islandske udsmider blev før kampen hyldet som OBs bedste spiller i oktober, hvor han senest i pokalkampen var afgørende for fynboernes videre avancement. I kampen mandag aften var han som altid klar til at rydde op, ligesom han også  var sikker i boldomgangen.

Det var SÅ tæt på endnu en flik-flak, men Hausner reddede gæsterne på stregen, og Sabbis afslutning på Jesper Hansen få minutter tidligere var ikke for alvor farlig. Det var til gengæld en god frispilning af dommer Mikkel Redder. Anden halvleg var få sekunder gammel, da han totalkiksede en førsteberøring, så 3-mod-1-chancen løb ud i sandet. Det skal gøres bedre.

Kuppede Kahl og skabte en 3-mod-1-situation, som Sabbis dårlige førsteberøring smed væk. Havde også et super indlæg fra midterlinjen, en chipbold til Fenger og en kontra, der overrumplede Hausner. Men helt så magisk som tidligere på efteråret blev det ikke i november-kulden.

Solid præstation fra Opondo, der var valgt på venstrekanten, fordi Fenger var rykket på toppen. Sidst reddede han OB mod AGF, men denne aften var han i arbejdstøjet mere end i en kampafgørende rolle.

Ærgrelsen var tydelig, da Fenger efter at have sat D’Alberto helt af, hakkede bolden op på øverste række på stemningstribunen. Fungerede ikke helt som opspilsstation i starten af kampen, men fik bedre styr på duellerne med Hausner som kampen skred frem. Afslutningen fra en spids vinkel efter et kvarter udfordrede Hansen en smule, men den erfarne keeper havde godt styr på Fengers hovedstød kort før pausen.

Havde valgt at bænke Bashkim Kadrii - som mod FCN - for i stedet at starte med Max Fenger på toppen, mens Alexander Juel Andersen var valgt i forsvaret i stedet for Kasper Larsen. Ventede længe med sine udskifter, men smed så tre på banen på samme tid med et kvarter igen.

Indskiftere:

UB

UB

UB

AGF (4-3-3)

En meget svingende præstation fra Jesper Hansen. Først er han ved at skubbe bolden i eget mål, så en fremragende bold til Bundu, derefter en bold direkte ud af sidelinjen, og så en fin redning. Han var ikke til at blive klog på i dag, og han virkede usikker, hvilket han ikke plejer at gøre.

Han slog et indlæg, der var ved at blive farligt, men ellers er det virkelig noget belgieren skal føre til sit spil. Indlæggene mindede mere om den skraldede chokolade nede i det lokale supermarked frem for belgisk chokolade. Offensivt viser han nogle gode ting, men defensivt står han og snorkbobler i flere situationer, hvor der er løb i ryggen på ham.

Han redder AGF kort før pausen, da han header bolden væk på målstregen. Hausner kom genrelt i vejen for meget, og han fungerer bare rigtig godt med Bisseck.

Det er så vigtigt for AGF, at de har signeret ham her. Stærk præstation af tyskeren igen, igen. Han har virkelig slået sit navn fast og må betragtes som en af Superligaens bedste stoppere. Han er så solid, og han laver nærmest ikke fejl. Han gør sine medspillere bedre, fordi han er så selvsikker i alt, han foretager sig. Glanzleistung, Bisseck!

Det var ikke meget vi så til Eric Kahl offensivt, da han havde nok at se til med at forsøge at lukke Emmanuel Sabbi ned, hvilket han gjorde ok, men boldspillet var helt ude i de svenske skove under meget af kampen. Det er vi ikke vant til fra Kahlen. Blev taget ud efter 53 minutter.

Nicolai Poulsen må være skraldemand nummet et i Superligaen. Han rydder godt nok meget op. Han skal tit høre for, at han ikke er god nok med bolden, men hvad betyder det, hvis man tager den fra modspillere i ni ud af ti dueller?

Er du gal, den mand kan løbe solen sort. Havde et enkelt skud fra distancen, men fik også lukket en masse huller, når OB havde bolden. Han var konstant på jagt efter bolden, men han mangler lige at være en smule mere afgørende.

Han startede rigtig godt og fik sat spillet fint frem i banen, men blev mere og mere usynlig i løbet af kampen. Han var der ikke helt efter sin skadepause, og han måtte forlade banen skadet efter 65 minutter. Skidt nyt for AGF.

Han er virkelig ved at finde sig selv. Han truer hele tiden med sin hurtighed, men han skal godt nok bringe AGF foran i første halvleg, da han alene med Bernat sparker bolden i sidenettet. Det er generelt det, som Bundu mangler nu. Han skal på måltavlen, så han kan få tanket den sidste portion selvtillid. Hvis han får hul på bylden, så kan han blive en stor gevinst for AGF.

Det er en gejser, der efterhånden har brug for at komme i udbrud. Han præsterer ganske enkelt ikke på et højt nok niveau lige nu, og han leverer slet ikke på det niveau, man SKAL forvente af ham. Det kører ikke for AGF, og det kører ikke for Thorsteinsson for tiden. Det virker som om, at han mangler den sidste gnist.

Han spiller egentlig en ret fin første halvleg, hvor han er meget med i opspillet og havde et forsøg inde i feltet. Men i anden halvleg faldt han lidt ud af kampen, og han blev ikke iscenesat, som han skal. Man kan efterhånden snart ikke tro på, når Mortensen siger, at han ikke er ramt på selvtilliden. Der skal snart ske noget.

Et point er bedre end nul. Men det begynder snart at se rigtig svært ud for AGF, hvis drømmen stadig er top seks, specielt når man ser på resten af AGFs program inden vinterpausen, hvor FC Midtjylland, FC København og Silkeborg IF venter. Hvor mange point kan man næsten forvente at AGF får, når de spiller, som de gør lige nu? Først og fremmest skal han have fundet en løsning på, at holdet ikke laver nogle mål, og det er tydeligvis en løsning, der er svær at finde.

Indskiftere:

Var tilbage på sin gamle hjemmebane. Defensivt spillede han udmærket over for Sabbi, men offensivt var det lige så skidt som Kahl, han afløste på banen.

Var blevet fravalgt i startopstillingen. Kom ind med sin sædvanlige energi. Brød et par bolde, men gjorde ikke den store figur, men havde et godt forsøg direkte på frispark.

UB

UB