I en hektisk affære endte det hele med jubel i Haderslev, da Sønderjyske slog Brøndby med 1-0.

Dermed forlængede hjemmeholdet de forsvarende mestres krise i en kamp, der næppe vil blive husket for ret meget andet end et lavt teknisk niveau.

For det var bestemt ikke kønt i store dele af kampen, men Abdulrahman Taiwo sendte i de døende sekunder de tre point til Sønderjylland.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen:

Den unge målmand har siden den dårlige kamp mod RB Salzburg for alvor fundet formen mellem stængerne. Han var hovedårsag til, at Brøndby ikke kom bagud i første halvleg af søndagens kamp. Og alene de første 45 minutter gav ham en høj karakter. Stærk indsats af Brøndby-talentet, der dog måtte hente bolden ud af målet til allersidst.

Karakter: 4

Puha, det var ikke ret mange gange, at den unge Brøndby-forsvarer satte fødderne rigtigt. Alt for mange dårlige beslutninger og sene indgreb i duellerne gjorde, at han allerede i første halvleg lænede sig op ad et rødt kort. Det blev dog kun ved det ene gule, da han blev pillet ud i pausen.

Karakter: 1

Sønderjyske

Lawrence Thomas 3
Stefan Gartenmann 4
Emil Holm 2
Marc Dal Hende 3
Søren Reese 4
Julius Eskesen 2 (Ud: 63.)
Emil Kornvig 2
Victor Mpindi 3 (Ud: 81.)
Mads Albæk 3
Daniel Prosser 3 (Ud: 63.)
Abdulrahman Taiwo 3 (Ud: 95.)
Snit: 2,9

---

Jeppe Simonsen 3 (Ind: 63.)
Rasmus Vinderslev UB (Ind: 81.)
Kristoffer Kristinsson UB (Ind: 95.)
Isak Jensen 2 (Ind: 63.)

Brøndby IF

Mads Hermansen 4
Kevin Mensah 3
Andreas Maxsø 3
Sigurd Rosted 3
Kevin Tshiembe 1 (Ud: 46.)
Jens Martin Gammelby 3 (Ud: 80.)
Mathias Greve 3 (Ud: 76.)
Josip Radosevic 4
Ben Slimane 2
Simon Hedlund 2 (Ud: 64.)
Mikael Uhre 2 (Ud: 63.)
Snit: 2,7

---

Andreas Bruus UB (Ind: 80.)
Christian Cappis UB (Ind: 76.)
Tobias Børkeeiet 2 (Ind: 46.)
Andrija Pavlovic 2 (Ind: 63.)
Marko Divkovic 3 (Ind: 64.)

Der var tryllestøv på Daniel Prossers støvler, da han efter en halv time af første halvleg fandt tre hurtige bevægelser frem og afdriblede to-tre Brøndby-spillere, inden han blev nedlagt af Tshiembe. Et enkelt øjeblik, hvor der var magi på grønsværen i Sønderjylland.

Det var en absurd situation, da Abdulrahman Taiwo kom alt for sent i en duel og stemplede Andreas Maxsø direkte i maven efter blot seks minutter. Brøndby-anføreren løftede herefter op trøjen for at vise det voldsomme mærke, stemplingen havde medfødt. Det var dog kun et gult kort, som Sønderjyske-angriberen fik serveret. Og det skal han nok være rimelig glad for, det var.

Endnu et pointtab for Brøndby, der virkelig har gjort det svært for sig selv i forhold til at spille med, hvor det er rigtig sjovt i denne sæson. Søndag greb Niels Frederiksens mandskab i hvert fald ikke muligheden for at udnytte, at FC København og FC Midtjylland møder hinanden i Parken senere. Sønderjyske kan derimod juble over en længe ventet sejr og et clean sheet, der luner godt i den kedelige ende af tabellen.