FC København kom tilbage på sejrssporet med en 2-1-sejr over Randers i en kamp, der viste, hvordan københavnerne kan svinge i niveau – ikke bare over en sæson, men også i løbet af 90 minutter.

For det var frisk spil – chanceskabende og spillelystent – der blev vist frem i 1. halvleg i Parken, hvor Kamil Wilczek var tilbage i startopstillingen.

Det takkede han for med et tungt spark efter flot FCK-opspil ved 1-1-målet, efter Marvin Egho havde sendt Randers foran 1-0 på et hjørnespark.

Viktor Fischer øgede til 2-1 inden pausen efter endnu et godt FC København-angreb. Men det var så også det fra københavnerne, for efter pausen kom Randers langt bedre med. Men de fik kun skabt en enkelt rigtig stor chance, som Egho brændte et par sekunder før tid, og dermed endte det med en hjemmesejr til FCK.

FC København har spillet nogle af sæsonens bedste kampe med Boilesen i midterforsvaret, og han er vel også den spiller, som er mest skræddersyet til den type fodbold, som Jess Thorup vil spille i FCK. Han er aggressiv i sit forsvarsspil konstant, og hans afleveringer frem i banen skaber præcis det pres, som københavnerne ønsker. Og så har han ro og overblik. Voldsomt god præstation både med og uden bolden.

Karakter: 6

Han lignede en mand med selvtillid i kampens indledning, men det blev hurtigt pillet ud af australieren, mens han blev mere og mere usynlig. Og efter 45 minutter var det så slut, da Thomasberg godt kunne se, at det aldrig ville blive den hurtige offensivspillers kamp. De 45 minutter vil han gerne glemme rigtig hurtigt.

Karakter: 1

FC København

Sten Michael Grytebust 4
Peter Ankersen 3
Victor Nelsson 4
Nicolai Boilesen 6
Victor Kristiansen 3
Rasmus Falk 5
Carlos Zeca 4
Lukas Lerager (ud: 67.) 3
Viktor Fischer (ud: 67.) 3
Jonas Wind 5
Kamil Wilczek (ud: 75.) 4
Snit: 3,8
---
Mohamed Daramy (ind: 67.) 4
Jens Stage (ind: 67.) 3
Mustapha Bundu (ind: 75.) UB

Randers

Patrick Carlgren 3
Simon Graves Jensen (ud: 66.) 3
Simon Piesinger 3
Erik Marxen 3
Björn Kopplin (ud: 79.) 3
Tosin Kehinde (ud: 71.) 2
Vito Hammershøy-Mistrati (ud: 79.) 3
Lasse Berg Johnsen 4
Mathias Greve 5
Nikola Mileusnic (ud: 46.) 1
Marvin Egho 3
Snit: 3
---
Frederik Lauenborg (ind: 46.) 4
Mikkel Kallesøe (ind: 66.) 3
Tobias Klysner (ind: 71.) UB
Oliver Bundgaard (ind: 79.) UB
Bassala Sambou (ind: 79.) UB

Jonas Winds dybdebolde – i flertal. Det var ikke bare én detalje, for Wind skulle slet ikke bruge plads, før han fandt sine holdkammerater og sendte dem ind i en en mod en-situation med Carlgren i Randers-kassen.

Landsholdsangriberens blik for spillet er helt uovertruffet, og han er bare en spiller med et tårnhøjt teknisk niveau og rakethurtig fodboldhjerne.

Han kunne have ødelagt hele eftermiddagen for FC København. Marvin Egho fik en kæmpe chance med få sekunder tilbage af kampen. Men den østrigske angriber brændte på det skammeligste, og sikke en skævert. Nej, hvor må han ærgre sig, når han sætter sig ind i bussen med udsigt til timers transport tilbage til Randers.

Endnu en gang rystede Thorup sin FCK-pose og fandt en ny opstilling frem. Mathias 'Zanka' Jørensen og Kalle Johnsson var skrottet. Det tegner ikke et billede af et hold, der har fundet sin vej og bare skal bruge tid for at blive bedre. Det tyder mere på, at der ledes efter den ideelle opstilling og de rigtige spillere, før man kan begynde at udvikle.

Men måske fandt han den mod Randers, for der var mange gode momenter i spillet, og FCK har med sejren lagt sig op ved siden af AGF og kan nu fokusere på at distancere dem, mens Randers skal have fundet en målsætning for deres slutspil. Det kunne være at udvikle endnu mere på spillere som Berg Johnsen og Greve, der viste gode takter.