Nyt tophold igen. I hvert fald for en dag.

Brøndby vandt sæsonens niende sejr med 2-1 ude over kriseramte Horsens, der omvendt ligner en kommende nedrykker.

I årets sidste kamp kom Mikael Uhre atter en gang på måltavlen, da Matej Delac kom for sent på Simon Hedlund og begik et straffespark, som efter lang betænkningstid blev dømt. Horsens fik kort efter et mere tvivlsomt straffespark, men det skød Louka Prip på stolpen.

I anden halvleg øgede Jesper Lindstrøm, topscorer på Vestegnen og efterårets store profil for Brøndby, føringen med et flot løb bagom Horsens-forvaret, og den unge mand afsluttede angrebet med en sikker afslutning.

Horsens fik pyntet på kampen i overtiden, da Bjarke Jacobsen fyrede kanonen af, og målmand Scwäbe gav en retur, så Kjartan Finbogasson kunne følge op og score, men nærmere kom jyderne ikke på point.

Herunder får du B.T.s karakterer, banens bedste og værste – samt »Tre ting, vi lærte«:


Han er ikke med for at lave de lækre ting, men det er sgu ikke forbudt, og når driblinger og tekniske finesser også lykkes som i dag, er det bare en fornøjelse at se på. Assisten til Lindstrøm var også glimrende set. Startede sæsonen på bænken, men denne præstation gør helt sikkert, at kroaten går på juleferie med et smil.

Karakter: 8


Et brændt straffespark, som Horsens i den grad har brug for at score på, trækker selvfølgelig ned. Men derudover var der bare ikke ret meget, der fungerede for offensivspilleren, der var så flot flyvende for bare nogle måneder siden. Hvad er der sket med den spiller, der under Bo Henriksen kunne sætte alle profiler i Superligaen i foråret?

Karakter: 4

AC Horsens 4-4-2

Matej Delac 5
Peter Nymann 5
Malte Kiilerich Hansen (ud: 75.) 5
Alexander Ludwig (ud: 81.) 7
Michael Lumb 5
Louka Prip 4
Bjarke Jacobsen 7
Jonas Gemmer (ud: 75.) 6
Rune Frantsen (ud: 60.) 5
Kjartan Finnbogason 6
Lirim Qamili (ud: 81.) 4
Snit: 5,4

---

August Hlynsson (ind: 60.) 6
Jacob Buus (ind: 75.) UB
James Gomez (ind: 75.) UB
Muamar Brajanac (ind: 81.) UB
Magnus Jensen (ind: 81.) UB

Brøndby 3-5-2

Marvin Schwäbe 5
Sigurd Rosted 4
Andreas Maxsø 7
Anthony Jung 7
Andreas Bruus 5
Jesper Lindstrøm (ud: 83.) 7
Josip Radosevic 8
Tobias Børkeeiet 6
Morten Frendrup 6
Simon Hedlund (ud: 68.) 7
Mikael Uhre 7
Snit: 6,3

---

Lasse Vigen (ind: 68.) 6
Anis Ben Slimane (ind: 83.) UB
Hjörtur Hermannsonn (ind: 87.) UB

Niels Frederiksens kontrakt
Der var lige den grimme pokalexit forleden, men ellers har Niels Frederiksen udført et arbejde til absolut topkarakter i det her efterår. Tilgangene er alle blevet ramt af skader, så med stort set samme mandskab fra sidste sæson har han vundet ni ud af 13 kampe. Med brug af en masse unge spillere. Nok har spillet ikke altid været sprudlende, men resultatmæssigt er det svært at tale imod en kontraktforlængelse. Det her kan give fodbolddirektør Carsten V. Jensen et forklaringsproblem, hvis han vælger at skifte træner.

Fyrværkeri kan stoppe kampe
Så fik vi set det med – at fyrværkeri uden for stadion er nok til at stoppe en Superligakamp. Det var ikke til at vide, om dommer Jakob Kehlet blot havde lyst til at se showet kort efter kampstart, men selv han syntes undervejs, at det, der foregik væk fra stadion, ikke skulle have indflydelse på kampen længere tid end nødvendigt. Det var da flot, men når VAR-kendelser også tager over fire minutter, er det for meget. 

Krisen i Horsens
Det bliver noget af et arbejde, der venter den kommende Horsens-træner, som skal tage over for den midlertidige mand i sædet, Mads Lyng. 13 runder inde i grundspillet er der ni point op til Vejle, og der er simpelthen for få ting, der taler for, at det ikke skal blive til 1. division i næste sæson.