Brøndby fortsætter marchen mod toppen af Superligaen.
Søndag aften gik den gode form ud over FC Midtjylland, der i Herning blev slået med 2-1.
Hjemmeholdet fik ellers en god start på kampen, da Evander stensikkert scorede på et straffespark efter 13 minutter, men inden holdene var gået til pause, havde Superligaens skarpeste angriber, Mikael Uhre, vendt op og ned på alting med to mål.
I anden halvleg var chancerne få, og FCM kom kun frem til et skud på overliggeren i overtiden, og derfor løb Brøndby igen med det hele.
19 mål i sidste sæson og nu 10 mål i denne. Superligaens topscorer, Mikael Uhre, havde godt nok en skidt en afslutning i sin landsholdsdebut mandag i Glasgow, men de to mål i aften viser hans store klasse foran mål. Sikke en træffer til 1-1, og ved føringsmålet viser Uhre sin målnæse igen, da han klogt løber bag om Sviatchenko og sender bolden ind. Med et år tilbage af kontrakten skal Brøndby til at hive den helt store pengepung op og give Uhre en forlængelse – så må det bare koste dyrt.
Karakter: 5
Brasilianeren var en åbenbaring i begyndelsen af sæsonen, hvor alle glemte alt om Alexander Scholz, men i dag er han den dårligste. I hvert fald i kampen mod Brøndby. Han kostede virkelig dyrt, da han upresset smed en bold op i fødderne på modstanderne, så Uhre kort efter bragte udeholdet foran.
Karakter: 2
FC Midtjylland 4-3-3
Jonas Lössl 2
Henrik Dalsgaard (ud: 84.) 3
Erik Sviatchenko 3
Juninho 2
Joel Andersson (ud: 84.) 3
Raphael Onyedika 3
Evander 4
Nikolas Dyhr 2
Gustav Isaksen (ud: 46.) 3
Pione Sisto (ud: 73.) 2
Junior Brumado (ud: 61.) 3
Snit: 2,7
---
Indskiftere:
Jens-Lys Cajuste (ind: 46.) 3
Marrony (ind: 61.) 3
Victor Lind (73.) UB
Charles (ind: 84.) UB
Dion Cools (ind: 84.) UB
Brøndby 3-5-2
Mads Hermansen 3
Henrik Heggheim (ud: 87.) 3
Andreas Maxsø 4
Sigurd Rosted 4
Andreas Bruus (ud: 73.) 4
Anis Ben Slimane (ud: 73.) 2
Josip Radosevic 3
Morten Frendrup 3
Kevin Mensah 3
Mikael Uhre (ud: 85.) 5
Simon Hedlund (ud: 73.) 5
Snit: 3,5
---
Indskiftere:
Mathias Greve (ind: 73.) UB
Marko Divkovic (ind: 73.) UB
Blas Riveros (ind: 73.) UB
Andrija Pavlovic (ind: 85.) UB
Kevin Tshiembe (ind: 87.) UB
Erik Sviatchenkos glidende og helt rene tackling på Andreas Maxsø, der ellers havde gang i noget af en dribletur, var guf for feinschmeckeren. Når FCM-anføreren går i seng med ærgrelse i aften, kan han da glæde sig over den detalje.
Dommer Morten Krogh missede i første omgang det glasklare straffespark, hvor Josip Radosevic meget tydeligt fjerner Gustav Isaksens ben. Det var skidt, men det virkede endnu mere underligt, at VAR-dommeren bad ham komme ud til sidelinjen for at se situationen igennem i stedet for bare at dømme forseelsen.
Fem sejre i træk hedder det nu for Brøndby, der haler ind på de to tophold, FC Midtjylland og FC København, som begge er blevet slået. Nu er der kun syv point, der adskiller dem fra førstepladsen. Det er en imponerende stime, som Niels Frederiksens tropper er inde i, og heldigvis for dem er der en runde endnu inden juleferien. FC Midtjylland kan blot glæde sig over, at FC København til slut mod AGF gled i bananskrællen.