FC København er i bedring. Det kan alle se.
Men derfra og så til at skrige Jess Thorups mandskab op til at blive en faktor i mesterskabskampen er der efter min mening et stykke. Ser folk virkelig et hold, der kan overhale både Brøndby, FC Midtjylland og AGF og stå som mestre 24. maj?
Jeg ser et hold, der bliver nummer fire. For jeg ser ikke et hold, der er så dominerende, som Viktor Fischer og co. selv giver udtryk for. Jeg ser et hold, der fortsat halter, men har profiteret af et overkommeligt kampprogram.
Skillelinjen for Jess Thorups FC København hedder 23. november 2020. Her tabte FCK 1-2 til Randers FC i Parken efter en rystende dårlig indsats. Ugen før var det københavnske storhold blevet ydmyget med 0-4 i Herning.
Efter nederlaget mod Randers gik Jess Thorup væk fra at spille med tre centrale forsvarsspillere og tilbage til den firebacklinje, der har været en fast del af FCKs højt besungne dna i alle årene under Ståle Solbakken.
I den efterfølgende kamp mod Sønderjyske mødte FCK frem i en 4-4-2-opstilling med en diamant på midtbanen. Eller 4-3-3 med en dybt liggende angriber. Kald det, hvad du vil.
I alle tilfælde syntes systemet at passe godt til den nuværende trup. FCK var virkelig gode mod Sønderjyske og vandt en stilsikker sejr på 3-1. Men har FCK været lige så overlegne i de efterfølgende kampe? Slet ikke.
Siden sejren over Sønderjyske har FCK spillet syv Superliga-kampe, alle mod hold fra den nederste del af rækken. Det har givet to sejre over Horsens, en sejr mere over Sønderjyske, en over FC Nordsjælland og en over AaB.
Horsens blev slået med to gange 2-0, mens de øvrige sejre var på et enkelt mål og i stor fare undervejs. Herudover har FCK spillet 1-1 i Parken mod OB og 2-2 i Lyngby forleden.
Den eneste gang, de mødte modstand fra højeste hylde, var i pokalen, hvor FCK gav den fuld pedal mod FC Midtjylland, der midt i et opslidende europæisk program og med blot tre dages pause fra den foregående kamp var FCKs ligemænd i 120 minutter og vandt efter straffespark.
FCK så stærke ud i anden halvleg af forårspremieren i Aalborg. Det var fornemt at rejse sig fra 0-2 og vinde 3-2. Den bedste halvleg under Thorup. Men siden har udtrykket da bare været til at leve med. Hverken specielt godt eller specielt dårligt.
Imod Sønderjyske var FCK foran med to mål og en mand i overtal og endte alligevel med at komme i vanskeligheder. Og imod Lyngby i mandags var man ude af stand til at vinde en kamp, som man førte to gange. Mod den samme modstander, som Brøndby i parentes bemærket havde spillet ud af banen en uge forinden.
Jeg er ikke imponeret over ret mange af FCKs holddele. Forsvaret har lukket to mål ind i tre af fire forårskampe, og samarbejdet mellem Victor Nelsson og Mathias 'Zanka' lader meget tilbage at ønske.
Nicolai Boilesen er god, men Karlo Bartolec dækkede op som en ungdomsspiller ved Lyngbys udlignende mål til 2-2. Flueben ved Kalle Johnsson, i øvrigt.
Midtbanen er udmærket. Anfører Carlos Zeca er stensikker som balancespilleren på den bageste midtbane, men ellers tror jeg ikke, at Jess Thorup lige nu føler sig sikker på ret meget.
Skal han vælge den mere spinkle model eller en mere kampkraftig med både Jens Stage og Lukas Lerager? Det sidste kunne godt være fristende, når FCK ramler ind i de store hold. Rasmus Falk er det naturlige førstevalg, men i hvilken position?
Helt fremme må Thorup også være i tvivl. Det fungerede fantastisk med Mustapha Bundu og Viktor Fischer som angrebsduo i den anden halvleg i Aalborg, men det holder vel ikke med to spillere helt i front, der helst opererer i andre landskaber end et tætpakket straffesparksfelt.
Med sit dybe udgangspunkt er det ikke altid, at Jonas Wind når med frem, og så ender FCK med kun at være massivt til stede i de andres felt ved hjørnespark og lange indkast.
Elefanten i rummet er Kamil Wilczek. For et år siden blev han regnet som Superligaens ubetinget bedste angriber, han fik en forrygende start i FCK med fem mål i sine første fem kampe, og BUM. Nu er han ude.
Polakken har ikke været god under Jess Thorup, men han skal vel for pokker have mere end et par minutters spilletid hver gang. Han har vel ikke glemt at spille fodbold.
De kommende kampe bliver spændende. For her skal FCK møde de andre tophold.
Søndag gælder det så AGF, og i den første uge af marts venter Brøndby og FC Midtjylland. FCK er under pres, for de er seks og syv point efter Brøndby og FC Midtjylland.
Det er nu, FCK skal vise, at klubben er kandidat til mesterskabet.
Det tror jeg bare ikke, FCK er.
