Brøndby leverede en stor præstation i udekampen mod AGF. Ikke mindst set i lyset af Morten Frendrups tidlige røde kort.

Brøndby spillede i undertal i en time, og kort sagt demonstrerede Niels Frederiksen og co., hvordan den slags skal gøres.

De røde kort har haft stor indflydelse på nøglekampene i Superligaens slutfase. FC Midtjylland har fået Paulinho og Dion Cools udvist, mens Brøndbys Jesper Lindstrøm og Morten Frendrup har fået hver sit røde kort. Hvilken træner har klaret de uvante situationer bedst? Ubetinget Niels Frederiksen.

De røde kort til Jesper Lindstrøm og Dion Cools er ikke så interessante. I begge tilfælde efterlod de deres decimerede mandskaber med en næsten umulig opgave, der bestod i på kort tid at komme tilbage i en kamp med en spiller mindre.

Til gengæld er reaktionen fra bænken på de to andre røde kort enormt interessant at analysere. Fordi Brian Priske og Niels Frederiksen greb tingene an på hver sin måde. Priske forsvarede. Frederiksen angreb. Firkantet fortalt.

I FC Midtjyllands udekamp i Brøndby blev Paulinho udvist i slutningen af første halvleg ved stillingen 1-1. Uafgjort var et godt resultat for FCM, så Brian Priske gik i forsvarsmode i pausen.

Her udskiftede han de kreative kræfter Pione Sisto og Anders Dreyer, indskiftede to defensive spillere og gik over til at spille med tre centrale forsvarsspillere.

Kalkulen var at forsvare det ene point hjem. Priske afmonterede nærmest sin offensiv. Meget atypisk FCM. På heden har det normalt altid været et mantra, at man skulle gå offensivt til værks, når man var allermest presset.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Dispositionerne betød, at FCM kom til at stå meget dybt i banen. Faktisk virkede Sviatchenko og co. komfortable nok, men når der kommer mange bolde ind i feltet, bliver man sårbar. Pludselig landede en tilfældig kontra for fødderne af Simon Hedlund, og så stod der 2-1 til Brøndby. Igen måtte FCM sadle om, men da var det for sent. Brøndby vandt 3-1.

Niels Frederiksen greb tingene anderledes an i torsdagens dramatiske opgør mod AGF, da også han stod med den utaknemmelige opgave at være en mand i undertal ved stillingen 1-1 og en lille time tilbage.

Javel, det skal med i det store billede, at Brøndby ikke kunne bruge uafgjort til alverden, men det var alligevel en balancegang for Niels Frederiksen. For samtidig med at Brøndby på et tidspunkt skulle satse, skulle han sikre sig, at de ikke fik en scoring imod sig. Lad mig bare konstatere, at Frederiksen ramte plet med en særdeles velovervejet indsats fra sidelinjen.

Da Brøndby kom ud efter pausen, var det i en ændret forsvarsformation uden Hjörtur Hermansson. Sigurd Rosted blev på banen som makker til Andreas Maxsø, fordi nordmanden er så farlig på dødbolde. Frederiksen vidste, at den slags kunne blive afgørende. For Brøndby skulle jo score.

Oppe foran beholdt han derfor duoen Mikael Uhre og Simon Hedlund. Sidstnævnte fik godt nok tildelt en masse defensive opgaver, men dem løser den forvandlede svensker jo i øjeblikket med største fornøjelse.

Pointen var, at Brøndby beholdt sine hurtige spillere på banen, så de hele tiden kunne true AGF, selv i de perioder, da hjemmeholdet dominerede. Brøndby gik tålmodigt til værks efter pausen, afviste det indledende AGF-pres og åd sig langsomt, men sikkert ind i kampen.

Målet havde et tilfældigt præg, men de fleste på Ceres Park i Aarhus havde vel en fornemmelse af, at en scoring til gæsterne var på vej. For Brøndby fik sat flere og flere offensive nålestik ind uden at blotte sig.

Der er nogle fodboldkulturelle forskelle på, hvordan man opfatter det at spille i undertal. Jeg kommenterede spansk fodbold i mange år og kunne konstatere, at de fleste spanske hold – også de små – spillede videre med ti mand, som om intet var hændt.

Mens hold som Chelsea og Inter efter tidlige røde kort barrikaderede sig foran eget straffesparksfelt i to af de mere berømte europæiske opgør i nyere tid. Begge hold overlevede et møde med Camp Nou i Barcelona, til trods for at de var i undertal i mere end en halv kamp.

Det er min oplevelse, at vi i Danmark lægger os op ad det, vi kan kalde den nordeuropæiske måde at anskue tingene på. Den forsigtige og kalkulerende stil. Tendensen er at erstatte en angriber med en defensivt orienteret spiller. Spørgsmålet er bare, om ikke det indebærer en mindst lige så stor risiko.

Ved at fjerne truslen mod de andres mål risikerer man at komme under så massivt et pres, at der opstår alt for mange situationer i eget straffesparksfelt, som man ikke er herre over.

Det var det, Brøndby gjorde så godt i torsdags. De beholdt både Uhre og Hedlund på banen. Fordi de ville sikre sig, at AGF hele tiden skulle være opmærksomme på Brøndbys kontrastød. Derved kom de først i slutfasen under et massivt pres. Det var godt trænerarbejde af Niels Frederiksen.

Andre læser også