Der findes cirka tre forskellige interviews med Simon Tibbling.

Et om dengang hans mor måtte lokke ham med to pakker Pokémon-kort, før han ville spille fodbold igen, da han havde skadet en modspiller. Et om dengang han jonglerede 16.008 gange med en fodbold og blev nummer tre i en konkurrence ved Gothia Cup som 10-årig. Det tog i øvrigt to timer og 45 minutter - og senere jonglerede han over 4.000 gange med en tennisbold. Og så et om at han aldrig har drukket en øl.

Det skulle være understregningen af, hvor seriøs Simon Tibbling er omkring sin fodbold. Og det er han. Men der findes også en anden forklaring på, at den 23-årige Brøndby-profil ikke fylder bagagerummet med billige øl, når han kører hjem til Stockholm.

»Jeg tænker ikke så meget over, at jeg ikke drikker. Jeg har jo også glutenallergi, og der er gluten i øl, så jeg kan ikke tåle at drikke,« siger Simon Tibbling.


Der findes cirka tre forskellige interviews med Simon Tibbling.

Et om dengang hans mor måtte lokke ham med to pakker Pokémon-kort, før han ville spille fodbold igen, da han havde skadet en modspiller. Et om dengang han jonglerede 16.008 gange med en fodbold og blev nummer tre i en konkurrence ved Gothia Cup som 10-årig. Det tog i øvrigt to timer og 45 minutter - og senere jonglerede han over 4.000 gange med en tennisbold. Og så et om at han aldrig har drukket en øl.

Det skulle være understregningen af, hvor seriøs Simon Tibbling er omkring sin fodbold. Og det er han. Men der findes også en anden forklaring på, at den 23-årige Brøndby-profil ikke fylder bagagerummet med billige øl, når han kører hjem til Stockholm.

»Jeg tænker ikke så meget over, at jeg ikke drikker. Jeg har jo også glutenallergi, og der er gluten i øl, så jeg kan ikke tåle at drikke,« siger Simon Tibbling.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

For nogen er gluten sådan noget, man frabeder sig på restauranter for ikke at se oppustet ud på sit næste Instagram-billede. For Simon Tibbling er det forskellen på en god dag i morgen eller tre måneders sygdom. Som spædbarn tilbragte Simon Tibbling adskillige dage på hospitalet og først som to-årig fik han stillet diagnosen, som vil følge ham resten af livet.

»Spiser jeg gluten, bliver jeg syg, og så begynder jeg at kaste op, får feber, ondt i maven og diarre. Man føler sig decideret syg i flere dage. Frem for alt ødelægger det tarmene, som udvider sig. Det tager næsten to-tre måneder, før det bliver godt igen. Så har du to-tre måneder, hvor kroppen ikke kan oparbejde energi på samme måde. Og det er ret vigtigt som fodboldspiller at få energi. Så kosten er meget vigtig for mig,« siger Simon Tibbling, der havde sit seneste tilfælde for seks år siden, men som følge af sin sygdom blev ramt rent fysisk.

»Jeg har været meget lille. Jeg fik ikke meget næring i mine første to år efter jeg blev født. Jeg var meget syg dengang, fordi jeg spiste gluten og blev syg. Det gjorde, at jeg var lidt efter i forhold til min vækst. Jeg var ret lille i lang tid. Da jeg var fem-seks år, var jeg ekstremt lille. Det var først, da jeg blev 17-18 år, at jeg kunne vokse. Så jeg har været efter de andre i forhold til min vækst på grund af det,« siger Simon Tibbling.

Svenskeren kom til Brøndby sidst i sommerens transfervindue, og bare et minuts tid inde i sin debut scorede han mod F.C. København og sørgede for sådan en derbysejr, der borede ham direkte ind i fansenes hjerter.

For det var ikke bare tre point og en sejr over de ærkerivaler, der er løbet med det meste i de seneste 13 år. Det var også et skridt mod mesterskabet. Vinteren over har Brøndby ligget nummer to i Superligaen, men mens topholdet FC Midtjylland har solgt tre af de største profiler for samlet 119 millioner kroner, har Brøndby afvist bud på målmand Frederik Rønnow. Det gør ikke Brøndbys chancer for et mesterskab mindre, men sådan noget taler de helst ikke om på den københavnske Vestegn.

Er du en dårlig taber?

»Ja, det må jeg nok indrømme. Jeg tror, at alle fodboldspillere er dårlige tabere. Jeg er en dårlig taber, ja,« siger Simon Tibbling.

Hvor vigtigt er det så for dig, at I går ud til det her forår og vinder det mesterskab, som er en mulighed?

»Man forsøger jo også at være lidt kortsigtet i fodbold. Men det er mit store mål at vinde en titel med Brøndby. Det er derfor, jeg kom hertil. Brøndby har kapacitet til at gøre det og til at spille Europa League og Champions League. Jeg tror, det er muligt for Brøndby at få lov at opleve det igen, som man gjorde for længe siden.«

»Vi har fået en god start, men det har FC Midtjylland og FC Nordsjælland også. Så det er vigtigt at være kortsigtet og tage en kamp ad gangen, for det er så tæt. Det er et kedeligt svar, men det er det, fodbold går ud på.«

Hvis jeg alligevel prøver at tage dig med tre-fire måneder frem, og I ikke ender med at vinde et mesterskab, når I nu er så tæt på, tror du så, det vil føles som et nederlag eller et skridt i den rigtige retning?

»Oj. Altså vi vil jo vinde mesterskabet, så det kommer til at føles som et nederlag, hvis vi ikke kan vinde vores kampe. Vinder vi ikke de her kampe, så vinder vi ikke mesterskabet. Vi håber, at vi kan vinde nok kampe til at vinde mesterskabet. Og det vil da være et nederlag, hvis vi ikke gør det. Men det er svært at svare på. Vi vil vinde fodboldkampe, og gør vi det, har vi større chance for at vinde mesterskabet. Hvis vi ikke bliver mestre, har vi ikke vundet nok kampe. Og så kommer vi til at være skuffede.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hvis Simon Tibbling bliver skuffet over et misset mesterskab, har han en anderledes tilgang til sommerens VM. U21-europamesteren fra 2015 har endnu sin landsholdsdebut til gode, men i vinter kunne han have fået lov at vise sig frem for landstræner Janne Andersson, da Brøndby-spilleren blev inviteret med på ligalandsholdstur i januar. Men han takkede nej - sammen med Brøndby.

»Det var ikke så svært at sige nej. Man vil jo altid gerne være med på et landshold. Det er det største, man kan gøre. Som individ og som fodboldspiller vil min karriere dog altid være på klubholdet, for det er derfra, du kvalificerer dig til landsholdet. I det her tilfælde syntes både jeg og Brøndby, at det bedste for mig ville være at blive på klubholdet,« siger Simon Tibbling.

Er du ikke bange for, at det har en konsekvens for, hvad der sker til sommer?

»Naah, det kommer jo altid til at være præstationerne i klubben, det handler om. Hvis jeg havde misset to uger i Brøndby, kan det være, jeg ikke havde spillet mod F.C. København. Man ved aldrig, hvad der sker. Spiller jeg ikke godt i Brøndby, kommer jeg ikke med. Det er det vigtigste for mig. Jeg kan jo ikke starte med landsholdet og så tage Brøndby derefter.«

Men Simon Tibbling drømmer. Om en svensk VM-plads.

»Jeg kan kun vinde. Jeg har ingen landsholdsplads nu, som jeg kan tabe. Så præstationerne i Brøndby kan få mig dertil. Det er meget simpelt, så jeg tænker kun på, at jeg ikke har nogen plads at tabe - jeg har kun en at vinde.«

Det samme gælder mesterskabet. Første forårsskridt bliver taget i dag, når Brøndby møder Lyngby i støvet fra et par ugers kamp mod konkurs. Og med medvinden fra derbysejren over F.C. København.

TRE HURTIGE OM ALEXANDER ZORNIGER

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Har du fået skældud af Zorniger endnu?

»Jeg ved ikke, om han har været efter mig, men han er altid på. Alt skal være bedre, og alt skal være perfekt. Så man får at vide, når noget skal være bedre. Han ser alt. Han misser ingenting. Han er en utroligt god fodboldtræner. Han stiller meget høje krav til alle. Ikke bare til os spillere, men også til ledere og alle omkring. Man skal altid være på toppen og altid være fokuseret. Du kan aldrig slappe af. Man skal altid være på, og der skal være tanke bag alt, hvad man gør.«

Kan man mærke, når Zorniger kommer ind i omklædningsrummet?

»Ja. Det mærkede jeg også første dag, jeg var i klubben. Du kan mærke det, når han kommer ind i et rum. Det er ham, der bestemmer, om der skal være ro eller ej. Han er meget respekteret. Og han får også kredit for det, han har gjort tidligere i sin karriere. Det er lidt stort for os spillere at have en så meriteret træner, som ved, hvad der kræves på højeste niveau. Så det er bare om at forsøge at lære så meget som muligt.«

Kan du blive bange for ham?

»Ikke bange på den måde. Men man er hele tiden på, og man er på tæerne. Når han kommer ind på træningsbanen, ved man, at man skal være tilstede, så man er klar. Det er vigtigt at være klar.«