Den tidligere stjerne-wrestler Gabbi Tuft afslører på sin Instagram, at hun nu er transkønnet.
Tuft var en stor stjerne i WWE-regi, hvor hun dengang stillede op under navnet 'Tyler Reks'.
Men siden gik hun på pension i 2014 for at være sammen med sin kone Priscilla og sin datter.
Igennem otte måneder har hun gennemgået forvandlingen i noget, hun kalder den mørkeste tid i sit liv.
'Det her er mig,' skriver hun på Instagram.
'Jeg er ikke længere bange, jeg er ikke længere fuld af frygt. Jeg kan nu sige fuld af selvtillid, at jeg elsker mig selv, hvor HVEM jeg er,' lyder det videre.
'De seneste otte måneder har været nogle af de mørkeste i hele mit liv. Det følelsesmæssige kaos af at være transkønnet og møde verden har næsten dræbt mig flere gange,' skriver hun ærligt.
I et større interview med sin kone Priscilla ved sin side afslører hun flere detaljer.
Hun vidste allerede som 10-årig, at hun var fanget i en forkert krop, men hun valgte at undertrykke det, fordi 'samfundet ville ikke acceptere det'.
Her fortæller hun også, at det har ændret på forholdet til konen Priscilla
»Vores intimie liv har ændret sig en del. Vi har ikke været aktive på den måde, og vi har opdaget en helt ny side af vores venskab. Vi har faktisk ikke partnere udenfor vores forhold,« lyder det i et tv-interview ifølge People.
Støtten fra konen Priscilla og datteren Mia på ni år har været uundværlig, siger hun.
»Jeg sagde til min datter: 'Skat, jeg kommer ikke til at gå ud i offentligheden lige nu.' Hun svarede så: 'Hvorfor, far?' 'Fordi jeg er bange for, at folk vil gøre grin af mig, og at det måske vil påvirke dig'. Så lænede hun sig ind over mig og gav mig et kæmpe knus; 'Far, jeg vil aldrig gøre grin af dig.'«
Tuft har løbende delt sin forvandling på Instagram.