Den lille gruppe af tilhængere var nådesløse.

»Fuori le tette,« råbte de ned mod Diletta Leotta - det betyder noget i retning af 'vis os dine bryster'.

Optrinnet skete i weekenden, hvor den italienske tv-vært var på besøg i Napoli for at dække Serie A-kampen mod Brescia for tv-stationen DAZN.

Diletta Leotta har selv lagt et billede fra dagen ud på Instagram:

På et tidspunkt spadserer Diletta Leotta på løbebanen, der omkrandser fodboldbanen på stadionet San Paolo, da råbene fra tribunen kommer.

Men hun tager det nu pænt, den 28-årige tv-vært.

Roligt vifter hun pegefingren frem og tilbage i en afvisende bevægelse, inden hun vender tommeltotten ned mod de råbende tilskuere.

Se det i videoen her:

Diletta Leotta ramte også ufriviligt overskrifterne, da hun for tre år siden fik hacket sin telefon.

Det resulterede i, at intime nøgenbilleder af tv-værten efterfølgende blev spredt på nettet.

»Jeg græd ikke til at starte med. Jeg fandt styrke, jeg ikke vidste, jeg havde. Men efter tre dage, gik jeg ned,« fortalte hun siden om situationen.

Her er yderligere et par billeder fra Diletta Leottas besøg i Napoli:

Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere