»Du må give kredit til Kevin Porter, Jr. Ligesom hans far trykkede han på aftrækkeren med det samme.«

Den kommentar har sendt kommentatoren Glenn Consor i massiv modvind i de seneste dage. Og det er der en meget klar årsag til.

Kevin Porter, Jr.s far døde nemlig tilbage i 2004, da han blev skudt på en bar i den sydlige del af Seattle i USA. Det skriver New York Post.

En af dem, som bestemt ikke er tilfreds med kommentaren, er Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James.

LeBron James er rasende over kommentaren.
LeBron James er rasende over kommentaren. Foto: Kirby Lee
Vis mere

'Så han synes, det var sjovt? Det var det ikke. Hvor ufølsom er man, når man siger sådan noget? Drop det. Jeg beder for dig, men der er ikke plads til dig i vores smukke spil,' skriver han således på Twitter.

Glenn Consor har efterfølgende været ude og undskylde den uheldige episode.

»Tillad mig at bruge muligheden til at sige mange gange undskyld til Kevin Porter, Jr., hans familie og hele Houston Rockets-organisationen for mine udtalelser i forbindelse med gårsdagens kamp.«

Kommentatoren kom med sin bemærkning, da Kevin Porter, Jr. ramte det afgørende skud i kampen mellem Houston Rockets og Washington Wizards torsdag.

Basketballspillerens far har også selv trykket på aftrækkeren. I 1993 skød han således en 14-årige pige – det sendte ham mere end fire år i fængsel.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om kommentaren på direkte fjernsyn får konsekvenser for Glenn Consor.