Bubba Wallace kunne ikke holde tårerne tilbage.

»Det har været hektisk at bære den her byrde,« sagde den tydeligt berørte amerikanske Nascar-kører.

Forud for mandagens løb, GEICO 500, blev han hyldet på ganske særlig vis af de andre kørere i feltet. Det skete fordi der dagen forinden blev fundet en løkke i hans garage.

Bubba Wallace er Nascar-feltets eneste sorte kører.

De andre kørere skubber Bubba Wallaces racer frem forrest i feltet.
De andre kørere skubber Bubba Wallaces racer frem forrest i feltet. Foto: John David Mercer
Vis mere

Bubba Wallace er tydeligt berørt over, at de andre kørere stiller sig op ved ham.
Bubba Wallace er tydeligt berørt over, at de andre kørere stiller sig op ved ham. Foto: Chris Graythen
Vis mere

Derfor valgte de resterende 39 kørere at vise, at de stod bag deres kollega. Så inden starten skubbede de andre kørere og mekanikere Bubba Wallaces racer med nummer 43 frem forrest på griden i et langt optog, inden han krøb ud.

Det førte til stærke scener, hvor Bubba Wallace tydeligt græd og krammede de andre kørere. Se det øverst i artiklen

Efterfølgende stod de sammen med ham under afspilningen af den amerikanske nationalsang.

Der var også tydelig støtte fra publikum, der for første gang igen måtte komme ind til et Nascar-løb oven på corona-restriktionerne. Og det var også første gang, at der var tilskuerer til et Nascar-løb, efter at løbsserien for en måned siden forbød sydstatsfalg til løbene.

Bubba Wallace tog sin ansigtsmaske af.
Bubba Wallace tog sin ansigtsmaske af. Foto: Chris Graythen
Vis mere

»Overordnet set vandt vi i dag. Det, der skete inden løbet, er noget at det hårdeste, jeg har set i mit liv. Fra alle tilskuerne, fra kørerne, fra mekanikere, alle... det er helt utroligt, og jeg er stolt over at være en del af denne sport,« sagde Bubba Wallace efter løbet.

Her talte han på et podium på banen, hvor han endte med at tage sin ansigtsmaske af - han ellers havde båret den på grund coronasikkerhedsmæssige årsager.

»Undskyld, at jeg ikke har min maske på, men jeg vil vise, hvem der end har gjort det (lagt løkken i garagen, red.), at det ikke kan fjerne mit smil. Jeg har tænkt mig at fortsætte,« sagde Bubba Wallace.

Atletic-journalisten Jeff Gluck kunne på Twitter fortælle, at det var køreren Kevin Harvicks ide, at Bubba Wallaces bil skulle skubbes frem forrest.

Og det var en anden kører, Jimmie Johnson, der fik ideen til at stå sammen med ham under nationalsangen - han sendte desuden en sms rundt til resten af feltet for at mobilisere alle. Og der kom angiveligt masser af input og ideer til, hvordan de skulle vise opbakning til kollegaen.

Bubba Wallace får et kram af Kevin Harvick.
Bubba Wallace får et kram af Kevin Harvick. Foto: Chris Graythen
Vis mere

Bubba Wallace blev nummer 14 i løbet på Talladega-banen i Alabama. Ryan Blaney vandt.

Det er FBI, der står for efterforskningen af, hvem der placerede løkken i Bubba Wallaces garage.